KD – en tredje vej i dansk politik
DEN POLITISKE HVERDAG må nødvendigvis tage fat igen, selv om størst opmærksomhed længe vil gå til ofrene for naturkatastrofen.Det undrer mig, at partiet ikke har kunnet udnytte den stigende opmærksomhed om etiske spørgsmål og udlændingepolitikken, som præger det nye årtusinde.
Rasmus Nielsen
Altinget.dk
Vi er i gang med et valgår oven på 2004, der ifølge betød vælgervandring fra oppositionen til regeringen. I januar førte oppositionen med 89 mandater mod 86 – i decembers snit af meningsmålinger fører regeringen og DF stort med 94 mod 81 (excl. fire nordatlantiske).
Kun ét parti er ikke helt til at sætte i bås: Kristendemokraterne på liste K, partiet der skiftede navn fra Kristeligt Folkeparti og liste Q. Partiet ville tættere på sine borgerlige trosfæller i Europa.
80erne og ind i 90erne var det de små midterpartier R, CD og Kristeligt Folkeparti, der bestemte partifarven på statsministeren. Mere end det: Satte præg på den førte politik. De store kunne ikke regere uden at tælle de små med.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet





























