
Det nuværende medlem af Europa-Parlamentet for SF Kira Marie Peter-Hansen vil være spidskandidat for partiet ved det kommende EP-valg.
Det oplyser hun til Altinget.
25-årige Kira Marie Peter-Hansen snuppede et mandat på overraskende vis ved det seneste valg, efter Karsten Hønge valgte at trække sit mandat for at stille op til Folketinget istedet. Dermed blev Kira Marie Peter-Hansen det yngste EP-medlem nogensinde for Danmark.
Og arbejdsopgaverne i Bruxelles er blot vokset på hende siden.
"De fire år har vist mig, at vi kan forandre Europa, og særligt er jeg stolt af de skridt, vi har taget på den grønne dagsorden og på ligestillingsområdet, og at vi formåede at komme solidarisk gennem coronakrisen og nu står samlet omkring Ukraine," siger hun til Altinget.
Hun advarer samtidig om, at Europa-Parlamentet i øjeblikket rykker mod højre. En tendens hun er klar til at kæmpe imod.
Skal løfte en tung arv
Det er ikke hvem som helst, Kira Marie Peter-Hansen overtager spidskandidat-posten fra, hvis hun bliver valgt af medlemmerne. Margrete Auken har siddet i Europa-Parlamentet for SF siden 2004, men valgte tidligere i år ikke at genopstille.
"Jeg er klar til at bære faklen videre efter Margrete, og fortsætte hendes og SFs kamp for et grønt og solidarisk Europa. Som eneste danske parti i Det Europæiske Grønne parti, er SF bannerfører for den mest ambitiøse klimapolitik og for en pro-europæisk tilgang."
Der er endelig frist for at stille op til de fire pladser i SF 15. august, og så skal medlemmerne stemme internt fra 1. september.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet






























