Analyse af 
Erik Holstein

Kun et clean cut til fascismen giver indflydelse

ANALYSE: Det vil være en fejllæsning at se sejre til Macron og Merkel som tegn på, at europæerne bakker op om ikke-vestlig indvandring og mere magt til Bruxelles. Mange europæiske nationalistpartier er isolerede, fordi de i modsætning til DF ikke lavede en klar afgrænsning til fascismen.

Marine Le Pen (Front National) og Jimmie Åkesson (Sverigedemokraterna) har begge&nbsp;det handicap, at deres partier&nbsp;blev dannet af veteraner fra det fascistiske og nazistiske miljø.&nbsp;<br>
Marine Le Pen (Front National) og Jimmie Åkesson (Sverigedemokraterna) har begge det handicap, at deres partier blev dannet af veteraner fra det fascistiske og nazistiske miljø. 
Foto: Scanpix
Erik Holstein

Spørgsmål: Hvad kan Dansk Folkeparti, som Front National, Sverigedemokraterna og Alternative für Deutschland ikke kan?

Svar: Blive betragtet som en ligeværdig partner og få direkte indflydelse gennem samarbejde med andre demokratiske partier. Af den simple grund, at DF ikke har sorte og brune skygger fra en dunkel fortid hængende over sig.

Den republikanske front
Skal man analysere situationen for den nationale højrefløj i Europa, er det nødvendigt at inddrage historien. For umiddelbart kunne man forvente endnu mere medvind til de højrenationale i en tid med islamistisk terror, EU-skepsis og flygtninge- og migrantstrømme.

Situationen for Front National før den afgørende runde til præsidentvalget i Frankrig er illustrativ. Marine Le Pen fik fremgang, men står alligevel kun med små chancer for at tage stikket hjem i anden runde.

Med en effektiv grænsekontrol mod det fascistiske højre har Dansk Folkeparti sikret sig en helt anderledes central placering end andre nationalistiske partier i Europa.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Sammen med den begrænsede fremgang til Geert Wilders i Holland har det fået nogle til at konkludere, at den folkelige modstand mod massiv ikke-vestlig indvandring og centralisering af magt i Bruxelles alligevel ikke er så stor. Men det er der ikke basis for at konkludere.

Der er nemlig gode grunde til, at flere af Europas højrenationale partier ikke kan opsamle flere af de utilfredse vælgere og står isoleret blandt næsten alle andre partier.

Skyggen fra Vichy
I Frankrig svækkes Marine Le Pen af ”den republikanske front”, hvor næsten alle andre partier slutter sig sammen mod hende. Selv den højregaullistiske kandidat Francoise Fillon opfordrer til at stemme på Le Pens modkandidat Emmanuel Macron, selvom Fillons politik på områder som terror og udlændinge ligger meget tættere på Le Pen.

Men Marine Le Pens parti er en paria af historiske årsager. Front National blev stiftet af hendes far Jean-Marie Le Pen, en tidligere torturbøddel fra Algeriet med udpræget fascistiske træk. Han blev især berygtet for bemærkningen om, at ”Auschwitz er en detalje i Anden Verdenskrig”.

Og det går længere tilbage end da. Til kollaboratør-regimet under krigen, Vichy-regeringen, der samarbejdede med tyskerne, men blev bekæmpet af den konservative general de Gaulle. Og til kolonikrigen i Algeriet, hvor det ekstreme franske højre igennem organisationen OAS (den hemmelige hærs organisation) forsøgte at myrde præsident de Gaulle.

På den baggrund var det utænkeligt, at en gaullist som Fillon kunne støtte en kandidat fra et parti med oprindelse i det fascistiske, anti-semitiske højre.

Smidt på porten
Til gengæld lykkedes det i weekenden Le Pen at få støtte fra et lille borgerligt parti. Det er den første lille sprække i den republikanske front.

Marine Le Pen har de senere år forsøgt at fjerne de fascistoide typer fra Front National og har blandt andet grebet til eksklusion af sin hæmningsløse far. Men opgøret er ikke ført konsekvent igennem – og senest måtte hendes vikar på formandsposten under præsidentvalgkampen trække sig. Fordi han for nogle år siden havde sat spørgsmålstegn ved holocaust.

Derfor er det et smart træk af Marine Le Pen, at hun på sine valgplakater har droppet både partinavnet og efternavnet Le Pen, som faren har gjort en anelse belastet. Det er en symbolsk afstand til den fascistoide fortid for at holde liv i hendes chancer i anden runde.

Merkels held
Problemet for de højrenationale er endnu værre i Tyskland, hvor det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland netop har holdt en partikongres, der bragte mindelser om Fremskridtspartiets tumultariske landsmøder i svunden tid.

AfD-leder Frauke Petry har i flere måneder energisk arbejdet på at ekskludere partiets mest ekstreme medlemmer.

Men modstanden var for stærk, og nederlaget til Petry blev totalt på kongressen, hvor det ikke engang lykkedes hende at få et nyt partiprogram til debat. Hensigten med det nye program var at udelukke racistiske og antisemitiske grupper fra partiet.

Petry har nu trukket sig som spidskandidat, og AfD står stærkt svækket før efterårets tyske valg til den tyske forbundsdag.

Det betyder bare ikke, at modstanden mod kansler Merkels modtagelse af et astronomisk antal flygtninge og migranter er forsvundet. Det er den på ingen måde. Men med fascistoide typer rendende rundt i fri dressur vil størstedelen af Merkels kritikere holde sig på lang afstand af AfD.

DF-modellen
Her adskiller Dansk Folkeparti sig afgørende fra mange af de andre nationalistiske partier i Europa.

Helt fra starten trak partiet en skarp grænse til det fascistiske og anti-semitiske højre. DF hylder den danske modstandskamp, og partiet er 110 procent pro-israelsk.

DF har hen ad vejen ekskluderet medlemmer med fascistiske holdninger, som da man i slutningen af 90'erne ekskluderede gruppen Dansk Forum, der hyldede Ku Klux Klan og udtrykte sympati for den brutale chilenske militærdiktator Augusto Pinochet.

Det forhindrede ikke, at også DF blev udsat for en dæmonisering i de første år. Noget af det delvist selvforskyldt, som da Pia Kjærsgaard (DF) i 1999 lagde op til at udvise hele familier til kriminelle unge. Det var den udtalelse, der førte til Poul Nyrups Rasmussens (S) ukloge stempling af DF som ”ikke stuerene”.

Camre tæt på eksklusion
Hen ad vejen er højt profilerede DF-medlemmer flere gange gået over stregen. Eksempelvis blev Mogens Camre kort før sin død i 2016 dømt for racisme, fordi han havde sammenlignet muslimer med Hitler. Det fik Pia Kjærsgaard til at anbefale eksklusion af Camre, hvis han gentog det, og DF-ledelsen var mere end trætte af Camre i hans sidste tid.

Men Camre repræsenterede netop ikke partiets linje med sine synspunkter – og den tidligere socialdemokrat var nok diskriminerende i sine udtalelser, men aldrig i nærheden af at være fascist. 

Fascister, nynazister og antisemitter er altid blevet kylet ud af partiet, og dermed har DF gjort sig spilbar helt tilbage fra 2001.   

Tulle på R-nytårsstævne
I dag er der ikke et eneste parti i Folketinget, der behandler DF som en paria.

Det tætte samarbejde mellem S og DF har været opsigtsvækkende, men eksempelvis op til folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015 foregik der et nært samarbejde mellem DF, Enhedslisten og Liberal Alliance. Selv på det radikale nytårsstævne bliver DF-formand Kristian Thulesen inviteret med i panelet.

Med en effektiv grænsekontrol mod det fascistiske højre har Dansk Folkeparti sikret sig en helt anderledes central og indflydelsesrig placering end andre nationalistiske partier i Europa.

Dermed har den udbredte modstand mod en lempelig udlændingepolitik kunnet kanaliseres over i det normale parlamentariske system og udmønte sig i praktisk politik.

Ungdomsafdeling ekskluderet
I Sverige har Sverigedemokraterna (SD) forsøgt at lære Dansk Folkepartis succes.

Men SD's historie har gjort det let at sætte dem i skammekrogen. Partiet er en udløber af bevægelsen Bevar Sverige Svensk (BSS), en hardcore racistisk organisation, der havde deltagelse af fascister og nynazister.

Sverigedemokraternas nuværende leder Jimmie Åkesson har på linje med Marine Le Pen arbejdet på at fjerne partiets fascister, efter han overtog ledelsen i 2005, og i 2012 indførte Åkesson en nultolerance mod racisme.

Opgøret med de højreekstreme er tydeligvis alvorligt ment og førte til eksklusion af hele partiets ungdomsafdeling, der havde taget en fascistisk drejning. Nogle af de ekskluderede unge har nu dannet deres eget parti, som de kalder Alternativ för Sverige.

Sverigedemokraterna svækkes stadig af den plettede fortid, men udrensningen har sammen med partiets voksende opbakning så småt fået de borgerlige partier til at slække på bandlysningen.

Der er dog ekstremt langt, før SD opnår en position som DF.

Farlig fejltolkning
Der er således nødvendigt at se på de konkrete forhold i de enkelte lande, hvis man skal tage temperaturen på indvandringsmodstand, EU-kritik og anti-establishment-strømninger.

Hvis man tror, at en sejr til superglobalisten Macron på søndag og en ny sejr til Merkel til efteråret er en blåstempling af en tættere EU-integration og en massiv indvandring, er det en overfortolkning af de store.

Der er snarere tale om, at der ikke findes et brugbart alternativ.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

0:000:00