Bliv abonnent
Annonce
Om  
Henrik Frandsen

M-gruppeformand og tidligere Tønder-borgmester stempler ud af kommunalpolitik

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
8. januar 2024 kl. 12.42

Henrik Frandsen træder ud af kommunalbestyrelsen i Tønder med udgangen af januar efter ti år i kommunalpolitik. Det oplyser han til JydskeVestkysten.

"Jeg må erkende, at jeg ikke kan være to steder på samme tid. Derfor har jeg truffet beslutning om, at jeg stopper i kommunalpolitik, og at jeg ikke stiller op til næste kommunalvalg," udtaler han til JydskeVestkysten.

Ved folketingsvalget i 2022 blev Henrik Frandsen valgt ind i Folketinget for Moderaterne, hvor han siden blev valgt som gruppeformand og fik en række ordførerskaber. 

Han har tidligere været borgmester i Tønder Kommune for Venstre i perioden 2016-2021.

Efter interne stridigheder i forbindelse med kommunalvalget i 2021, stiftede Henrik Frandsen sit eget parti, Tønder Listen. Her blev han valgets store stemmesluger, men måtte opgive borgmesterposten til Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti.

Siden 2021 har han derfor repræsenteret Tønder Listen, hvor han fortsætter med at være medlem. 

Hans formelle udtræden skal godkendes på et møde i byrådet senere på måneden.

 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026