Mia Wagner
Stephanie LoseMia Wagner går på sygeorlov efter alvorligt ildebefindende

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Mia Wagner er blevet sygemeldt.
Det oplyser hun selv i et opslag på Instagram.
Mia Wagner fik torsdag et alvorligt ildebefindende og besvimede i eget hjem.
"Nogle gange trodser kroppen viljen. I løbet af onsdag aften fik jeg det desværre rigtig dårligt og måtte sygemelde mig med ultrakort varsel. Det viste sig at være klogt, for torsdag formiddag besvimede jeg i mit køkken foran min ene datter og begge mine søstre," skriver Mia Wagner, der samtidig fortæller, at hun for fem år siden fik en pacemaker, da hun tidligere havde besvimet.
"Først troede jeg, det var relateret til stress, men lægerne fandt ud af, at jeg havde hjerteproblemer."
Statsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at økonomiminister Stephanie Lose vil vikariere som fungerende digitaliseringsminister og minister for ligestilling i Mia Wagners fravær.
Mia Wagner blev udnævnt som digitaliserings- og ligestillingsminister 23. november i forbindelse med en større Venstre-rokade blandt ministerposterne.
Her var hun den helt store overraskelse, dels fordi hun blev hentet ind udefra, men også fordi de fleste nok kender hende fra iværksætterprogrammet 'Løvens Hule' og som medstifter af virksomheden Nordic Female Founders.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























