Mogens Jensen
Bent NaurNy ekspertgruppe skal give råd til landbrugets økonomi
Fødevareminister Mogens Jensen (S) har nedsat en ny ekspertgruppe, der skal komme med gode råd til, hvordan landbrugets økonomi kan blive mere robust.
Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Ekspertgruppen nedsættes blandt andet som følge af den gæld, dansk landbrug har haft de seneste år, samt de ændringer i vejret, som i 2018 gav en ekstremt tør sommer, hvilket udfordrer mange landmænd økonomisk.
"Landbruget er en vigtig del af dansk økonomi. Derfor er jeg meget glad for at kunne etablere en ekspertgruppe, der skal komme med gode bud på, hvordan vi kan skabe en mere økonomisk robust landbrugssektor," siger fødevareminister Mogens Jensen i pressemeddelelsen.
Ekspertgruppen består af repræsentanter fra organisationerne Seges, Landbo Ungdom, Fødevareforbundet NNF, Nationalbanken, Danmarks Naturfredningsforening, Finans Danmark, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Det Miljøøkonomiske Råd.
Til at stå i spidsen for arbejdet i ekspertgruppen har Mogens Jensen udpeget næstformand i Finansiel Stabilitet Bent Naur.
Bent Naur var i 25 år direktør i Ringkøbing Landbobank. Han har været en del af bestyrelsen i Finansiel Stabilitet siden 2012.
"Gruppen vil komme med gode ideer og anbefalinger til, hvordan vi kan udvikle et landbrugserhverv, som kan håndtere konjunkturudsving og finansielle udfordringer bedre, og som kan gøre det lettere for nye generationer at træde ind i erhvervet," siger formand for ekspertgruppen Bent Naur.
Ekspertgruppen afholder sit første møde i starten af december. Det forventes, at gruppen afleverer sine anbefalinger i sommeren 2020.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























