Rasmus Paludan har fyret Dennis Kirkegaard som folketingskandidat for partiet Stram Kurs.
Det skriver TV Midtvest.
Fyringen begrundes med, at Dennis Kirkegaard i et interview i TV Midtvest tirsdag kom med udtalelser, der ikke stemmer overens med partilinjen, fortæller partiformand Rasmus Paludan.
"Det viser sig, at Dennis Kirkegaard ikke stiller op i Vestjylland alligevel. Det er, fordi hans ytringer ikke er i overensstemmelse med Stram Kurs overhovedet," siger Rasmus Paludan til TV Midtvest.
I det omtalte interview gav Dennis Kirkegaard udtryk for, at Danmark ikke som udgangspunkt bør være et lukket land.
"Den (udlændingepolitikken, red.) skal selvfølgelig være stram, men selvfølgelig er folk udefra velkomne, hvis de vil leve efter det danske grundlag og de danske værdier og følge Danmarks love," sagde han.
Rasmus Paludan forventer at have en ny kandidat klar i løbet af onsdag.
Dennis Kirkegaard nåede at være folketingskandidat i knap en uge.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























