Pape: Helt uacceptabelt at skjule kriminalitetens omfang

Han befinder sig som en fisk i vandet i Justitsministeriet.
Mens den konservative formand Søren Pape Poulsen længe havde meget svært ved at slå igennem som partileder, er han tydeligvis kommet på sin rette hylde som justitsminister.

Søren Pape ligger pludselig nummer to i ministermålingerne. Og i modsætning til mange justitsministre før ham lyder Pape ikke som et ekko af departementschefen, men som en mand, der holder fast i sine egne politiske prioriteringer.

Altinget har foreholdt justitsministeren nogle af de mange eksempler på politisvigt, der på det seneste er kommet frem i lyset. Og selvom Søren Pape generelt er fuld af lovord om politiet, lader han ingen tvivl tilbage om, at der skal rettes op på en række ting.

Til for borgerne
Københavns Politi efterforskede reelt ikke berigelsesforbrydelser til under 100.000 kr. Var den prioritering OK?

Jeg roser jævnligt politiet. Men hvis den ros og tillid skal være troværdig, skal jeg selvfølgelig også turde sige, hvis ting kan gøres bedre.

Søren Pape Poulsen (K)
Justitsminister

”Nej, det er ikke godt nok. Man må som borger forvente, at man også kan få hjælp, hvis beløbet er under 100.000 kr.”

”Så må vi politikere skaffe de midler, der skal til for at løse opgaven. Det er derfor, vi er ved at uddanne flere betjente – og det er derfor, vi har overdraget opgaver som fotovogne og pashåndtering til andre, så vi kan få frigjort flere politifolk.”

Gjorde nar af voldstruet
Hvad siger du til, at en voldstruet borger blev mødt af politiet med bemærkningen: "Ja, ja, men så sender vi en ligvogn, ikke?"

”Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Det giver sig selv, at politiet skal tale ordentligt og høfligt, når de håndterer opkald fra borgere i nød, der har akut brug for hjælp fra alarmcentralen.”

Men er man egnet til at arbejde i politiet, når man gør nar af borgere, der føler sig truet på livet?

”Det er op til Rigspolitiet at vurdere, om de konkrete sager giver anledning til at placere et disciplinært ansvar. Men politiet er til for borgerne. Og derfor hører det selvfølgelig ingen steder hjemme at gøre nar af borgere, der føler sig truet.”

Ikke til diskussion
Der er også eksempler på, at det ikke har været muligt at få politiet til at komme, selvom en butiksindehaver har fanget tyven. Er det holdbart?

”Nej, det er det ikke. Politiet må altid vurdere, hvor hastende en opgave er, og hvis tyven er over alle bjerge, kan det godt være, politiet prioriterer andre opgaver først. Men når man står og har fat i forbryderen, er det en hastende opgave, og så skal politiet bare komme. Det er ikke til diskussion.”

Attitudeproblem
Det vakte også en vis opsigt, at politiet afviste at komme ud og sikre sig spor efter en indbrudstyv, der var fanget på et overvågningskamera, da han hærgede en villavej. Politiets argument var, at tyven ”alligevel ikke ville få en særlig høj straf”.

Er der ikke tale om et alvorligt attitudeproblem hos politiet?

”Hvis politiet ikke tager imod overvågningsbilleder, kommer vi i den groteske situation, at folk selv lægger dem op – og dermed begår en lovovertrædelse. Den slags skal håndteres, og det er derfor, at statsadvokaten nu har en særlig fokus på indbrudskriminalitet. Vi skal simpelthen have straffet nogle flere af tyvene.”

Justitsministeren fortsætter:
”Disse eksempler er gode argumenter for nedsættelsen af den arbejdsgruppe, der kigger på borgernes møde med politiet.”

”Vi får undersøgt, om der er behov for at forbedre indsatsen, når en borger anmelder en forbrydelse. Med kortlægningen i hånden kan vi bedre vurdere, hvordan vi kan sætte ind.”

I det røde felt
For nylig kom det frem, at Østjyllands Politi ikke ville fortælle, når der havde været indbrud i området. Det ville ”gøre borgerne utrygge”, mente politiet. Den udmelding blev skarpt kritiseret af formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF).

Justitsministeren lægger ikke skjul på, at han var helt oppe i det røde felt, da han hørte om den særprægede praksis hos Østjyllands Politi:

”Nu gik jeg ikke hårdt ud i pressen på den sag, jeg valgte at klare den på de interne linjer. Men den slags er fuldstændig uacceptabelt, og der kom en meget klar melding til politiet i Østjylland om, at den slags slet ikke går.”

Pape tilføjer:
”Hvis der er meget indbrudskriminalitet et sted, skal borgerne jo vide det, så de kan være opmærksomme og gøre noget.”

Misforstået stil
Som følge af justitsministerens indgriben blev Østjyllands Politi åbent underkendt i en pressemeddelelse fra Rigspolitiet, hvor det blandt andet hed:

”Et væsentligt element i politiets kommunikation er at give et billede af det aktuelle kriminalitetsniveau. Rigspolitiet vil gerne understrege, at det aldrig må opfattes sådan, at vigtige oplysninger ikke kommer frem til borgerne på grund af misforståede hensyn til borgernes tryghed, politisk korrekthed eller noget helt tredje.”

Presset politi
For 10 år siden blev der lavet en stor politi- og domstolsreform. Ifølge den daværende konservative justitsminister Lene Espersen var målet med reformen at få et mere synligt politi, der skulle ud blandt borgerne. Men sådan er det ikke gået, erkender Søren Pape:

”Men dengang kunne man ikke vide, at vi skulle bruge så mange ressourcer til terrorsikring og grænsebevogtning. De opgaver har presset politiet."

"Dertil kommer, at vi i for mange år har optaget for få elever på politiskolen. Men nu optages der 600 betjente hvert år i 2016 og 2017, så der kommer flere til, end der går på pension.”

Der skal være folketingsvalg senest i 2019. Forventer du, at borgerne kan mærke en forskel på det tidspunkt?

”Ja, det gør jeg, for vi sætter jo meget i gang. Du får mig ikke til at sige, at der ikke vil være nogen problemer tilbage. Men vi får adresseret udfordringerne i politiets møde med borgerne, og vi får en nettotilgang af politifolk.”

Tabubelagt
Det har været et tabu for mange justitsministre at kritisere politiet. Vil man i højere grad se dig kritisere politiet, hvis ikke det lever op til borgernes rimelige forventninger?

”Jeg vil sige fra, hvis noget ikke er i orden. Jeg synes generelt, politiet gør et fremragende arbejde, og jeg roser dem jævnligt. Men hvis den ros og tillid skal være troværdig, skal jeg selvfølgelig også turde sige, hvis ting kan gøres bedre.”

Tæmmede ministre
Mange justitsministre er startet med brask og bram. Men efter kort tid er de blevet fanget ind af systemet. Hvad vil du gøre for at undgå den fælde?

”Man skal være meget bevidst om, at man er chef for butikken."

"Lige nu foreslår vi at fordoble minimumsstraffen for at rende rundt med skydevåben. Her i huset og i dommerstanden bryder man sig ikke om minimumsstraffe. Men vi gennemfører det alligevel.”

”Jeg har også sagt nogle ting om kriminalforsorgen og fængselsstraffe. Det er udtalelser, der er faldet nogle i systemet voldsomt for brystet. Men det er holdninger, jeg holder fast i,” siger justitsministeren.

Søren Pape tilføjer:
"Jeg vil lytte til argumenter og sund fornuft, men det er mig, der sætter den politiske retning.”