Pia Olsen Dyhr trækker SF ind i grønt EU-parti

PROFIL: Det grønne skal fylde noget mere i partiet, end det har gjort de seneste år, siger SF’s partiformand Pia Olsen Dyhr, efter SF er blevet medlem af Det Europæiske Grønne Parti. Medlem af landsledelsen frygter de røde ambitioner vil lide.

Det er vigtigt både det røde og det grønne er stærkt i SF, ikke kun det ene, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr.
Det er vigtigt både det røde og det grønne er stærkt i SF, ikke kun det ene, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr.Foto: Bjarke Johansen/SF
Morten Øyen

SF skal kombinere både det røde og det grønne. Det gør vi rigtig flot herhjemme i Danmark, senest med finansloven. Den samme ambition er bare ikke helt så tydelig for os på europæisk plan.

Poul Overlund Sørensen
Medlem af landsledelsen, SF-Bornholm

Det er klart, at Pia har været meget engageret i det her. Da vi sad i regering havde vi andre ting at se til, og det var nok ikke Villy Søvndals hovedprioritet.

Holger K. Nielsen (SF)
EU-ordfører, tidligere partiformand

SF er ikke længere kun et nationalt parti, men også en del af Det Europæiske Grønne Parti. SF blev nemlig optaget i EU-partiet tidligere i november på en partikongres i Istanbul. Optagelsen har mest betydning i forhold til arbejdet i Europa-Parlamentet, men det er alligevel ikke bare en teknikalitet, fortæller fremtrædende medlemmer af SF.

Fakta
Det Europæiske Grønne Parti er et transnationalt politisk parti med medlemmer fra hele Europa. Det blev grundlagt i 2004 og har lige nu 35 medlemmer (med SF) - alle er grønne partier fra hele Europa. Partiet udgør sammen med den Europæiske Frie Alliance (EFA) partigruppen De Grønne i Europa-Parlamentet. Det Europæiske Grønne Parti arbejder for et mere grønt Europa, imod den globale opvarmning, vækst gennem grøn omstilling, og fremme af demokrati og menneskerettigheder.

Beslutningen om, at SF ville optages, blev taget på det ekstraordinære landsmøde i begyndelsen af året, der kårede Pia Olsen Dyhr som formand. Og det har været vigtigt for den nye formand, at SF blev optaget fuldt i EU-partiet, hvor SF har haft observatør-status de seneste år.

”Det er vigtigt ud fra, hvor jeg mener, SF skal placere sig. At vi både er et rødt og et grønt parti, og hvor jeg mener, det grønne skal fylde noget mere, end det har gjort de seneste par år. Nu synes jeg, der er en fin balance,” siger Pia Olsen Dyhr og henviser til, at partiet også gik til finanslovforhandlingerne med både tydelige sociale og grønne krav.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00