Elisabet Svane vender hjem til fra sin stilling som Politikens Europa-korrespondent for i stedet at blive ny politisk analytiker.
Samtidig stopper Michael Jarlner som avisens internationale redaktør for i stedet at blive ny international kommentator.
Det skriver Politiken.
Elisabet Svane har de seneste tre år været Europa-korrespondent og før det politisk redaktør på Fyens Stiftstidende. Nu vender hun altså tilbage til Danmark som politisk analytiker, hvor hun skal hjælpe læserne med at se bag det politiske spil og spin.
"Jeg har respekt for politikere. De er en del af livsnerven i det politiske system, og jeg ser det som en fornem opgave at videreformidle deres visioner. Men sandelig også at skille deres spin fra realiteterne. Der er ingen free lunch med mig," udtaler Elisabet Svane til Politiken.
Ny international kommentator
I mere end 20 år har Politikens internationale redaktør heddet Michael Jarlner. Men nu stopper Michael Jarlner som redaktør for i stedet at hellige sig essays, kommentarer og interviews som ny international kommentator.
"Jeg ser frem til at få mere tid til at udlægge og beskrive det internationale stof, som jeg efter 20 år har en fuldstændig usvækket appetit på," udtaler Michael Jarlner til Politiken.
Samtidig med Michael Jarlners jobskifte tiltræder Martin Aagaard som ny redaktionschef for Politikens udlandsredaktion. Han tiltræder fra en stilling som souschef for udlandsredaktionen og har tidligere være Bruxelles- korrespondent og klimaredaktør på Politiken.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























