Professor: Når regeringsforhandlinger trækker ud, har det store konsekvenser

I dag er det 36 dage siden, valget blev afgjort. Der var ikke noget ekstraordinært ved valgresultatet. Der blev valgt nye partier ind, de fik bemærkelsesværdig opbakning, og de bragte et betydeligt antal nye folk ind i Folketinget. Det har vi set før. Rød blok genvandt flertallet. Det skete med en ganske lille margin; men også det har vi set før.

Alligevel er regeringsforhandlingerne trukket ud, så vi nu er vidner til ekstraordinært lange forhandlinger for danske standarder. Situationen skyldes ikke valgresultatet. Det skyldes derimod, at ønsket om at danne en såkaldt bred regering har bidt sig fast i Socialdemokratiet.

Det var ikke kun et stemmemaksimerende budskab, statsministeren udsendte i valgkampen. Det viste sig at være en reel politisk ambition. Ambitionen er vanskelig at realisere, fordi ønsket først vandt indpas hos Venstre efter valget.

Det politiske liv i Folketinget og i centraladministrationen er sat på pause. 

Helene Helboe Pedersen
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet

Regeringsforhandlinger vanskeliggøres, når den politiske afstand mellem de involverede partier øges, når personlige og partipolitiske relationer er konfliktfulde, og når partipolitiske baglande gør indvendinger. Alle tre faktorer er i spil i de nuværende forhandlinger. Det er på den vis ikke overraskende, at vi er vidner til en historisk lang regeringsdannelse.

Kigger man ud i Europa er det heller ikke overraskende, at vi endte med ønsket om en bred regering. I det meste af Europa har etablerede, midtersøgende og regeringsbærende partier været presset af fremkomsten og opbakningen til udfordrerpartier, som ofte er mere ekstreme politisk og har klart emnefokus.

Under presset har de "gamle" partier skullet finde en mulig vej at gå. En mulighed er at omfavne de nye partier. Det er den strategi, som har resulteret i blokpolitikken, som vi kender den i Danmark.

Udfordrerpartier er i høj grad blevet inddraget som parlamentariske grundlag og på den måde indlemmet i det forpligtende politiske samarbejde. En anden mulighed er at ekskludere de nye partier ved at finde sammen med fortidens rivaler på midten. Det er den strategi, der har været brugt i f.eks. Holland, Belgien og Tyskland, og det er den strategi, som nu afprøves i Danmark. Om strategien lykkes er fortsat uklart, men et første resultat er altså langstrakte regeringsforhandlinger.

Mens partierne forhandler om regeringsdannelsen, er det politiske liv i Folketinget og i centraladministrationen sat på pause. Funktionen som forretningsministerium er fortolket meget restriktivt. Der tages ingen initiativer, så længe regeringsforhandlingerne pågår – heller ikke planlagte og allerede forberedte og aftalte justeringer. 

Beslutninger om eksempelvis inflationshjælp, puljemidler og børnetilskud til trængte familier - som er afgørende for mange - udskydes og skaber usikkerhed.

Helene Helboe Pedersen
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet

Det kan på den ene side resultere i en tiltrængt ro på de mange politisk regulerede arbejdspladser, men det kan også skabe usikkerhed. Ingen politiske initiativer er ikke lig med ingen ændring. Særligt ikke i en tid hvor en ny finanslov plejer at komme på plads. Beslutninger om eksempelvis inflationshjælp, børnetilskud til trængte familier og puljemidler - som er afgørende for mange - udskydes og skaber usikkerhed.

Langstrakte regeringsforhandlinger er ikke politisk neutrale, men omkostningerne kan være nødvendige for at danne en levedygtig regering.

Over tid er ikke bare regeringsforhandlinger trukket ud i Europa. Regeringsgrundlag er også blevet længere og længere. Når uvante alliancer skal finde løsninger på komplicerede problemer, der ofte medfører en ulige fordeling af omkostninger, benyttes regeringsgrundlag til meget mere end at udstikke en fælles politisk retning. Regeringsgrundlag tjener et dobbelt formål.

De skal tydeliggøre for bagland, vælgere og folketingsmedlemmer, hvad der er aftalt, hvad der er vundet og for hvilken pris.

Befolkningen må håbe, at en ny regering bliver levedygtig. Det er trods alt værre at være vidne til ustabile regeringer end til langsom regeringsdannelse.

Helene Helboe Pedersen
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet

Desuden skal de beskrive de politiske initiativer, regeringen er blevet enig om med en præcision, så der ikke åbnes for meget fortolkning, når hverdagen igen tager fart. Regeringsgrundlaget er både legitimerende og bindende.

I de nuværende regeringsforhandlinger, hvor Venstre og Socialdemokratiet synes at skulle finde fælles fodslag i et regeringssamarbejde, er regeringsgrundlaget et nøgledokument, som tager sin tid at få på plads.

Befolkningen må nu leve med usikkerheden og håbe, at en ny regering bliver levedygtig. Det er trods alt værre at være vidne til ustabile regeringer end til langsom regeringsdannelse.