Gunvor Wibroe
Kasper Sand KjærRådmand på Frederiksberg overtager socialdemokratisk mandat i Folketinget

Gunvor Wibroe (S) skal i Folketinget, da hun overtager Kasper Sand Kjærs (S) mandat.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
"Jeg er vildt glad, overrasket og stolt. Men det er også neglebidende, fordi det er så stort," siger hun til mediet.
Gunvor Wibroe har siden 2014 været rådmand og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.
Nu skal hun i Folketinget, efter at Kasper Sand Kjær har valgt at forlade politik.
"Efter mere end 20 år med politiske poster og tillidshverv – fra elevrådsformand til folketingsmedlem – har jeg brug for at prøve noget nyt. Og brug for at prøve at være noget andet end mit politiske hverv," skrev Socialdemokratiets nu tidligere udlændingeordfører i et opslag på Facebook tirsdag.
Gunvor Wibroe har ifølge TV 2 Kosmopol ikke taget stilling til, om hvorvidt hun fortsætter i Frederiksberg kommunalbestyrelse.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen





































