Regeringen historisk dårligt fra start

Trods frygt for at lyde opblæst, så er det præcis, hvad jeg havde forventet. Det bekræfter den fornemmelse, jeg har haft. Jeg mindes ingen anden regering, der er kommet så skidt fra start.

Henrik Qvortrup
Politisk kommentator på TV 2

Hvis der var valg i dag, ville Venstres leder Lars Løkke Rasmussen stadig være statsminister. Det er resultatet, hvis man ser på et gennemsnit af de meningsmålinger, der er offentliggjort siden regeringens dannelse for to uger siden.

Det er første gang i over tyve år, at en regering mister sit flertal i befolkningen, blot en måned efter et folketingsvalg. Det viser en undersøgelse, Altinget har foretaget på baggrund af tal fra valgforsker, professor Søren Risbjerg Thomsen, der har detaljerede data tilbage fra 1990. 

Meningsmålingerne, siden Helle Thorning-Schmidt (S) dannede regering, viser, at regeringspartierne har fået en blodtud af vælgerne med en gennemsnitlig samlet tilbagegang på 2,1 procent. Det betyder, at rød blok nu kun ville få 48,64 procent af stemmerne, mens 50,7 procent ville sætte deres stemme ved de borgerlige partier.

Ikke så underligt
Politisk redaktør på TV 2, Henrik Qvortrup, er ikke overrasket over resultatet:

"Trods frygt for at lyde opblæst, så er det præcis, hvad jeg havde forventet. Det bekræfter den fornemmelse, jeg har haft. Jeg mindes ingen anden regering, der er kommet så skidt fra start," siger Qvortrup.

Politisk ordfører for SF, Jesper Petersen, tager dog resultaterne med sindsro.

"Det var et relativt tæt valg, og derfor skal der ikke de helt store bevægelser til for at tippe vægten," siger Jesper Petersen.

Løftebrud på dagsordenen
Politisk kommentator på Altinget, Erik Holstein, mener, at vælgernes negative reaktion risikerer at kaste lange skygger:

"Den ringe opbakning til S og SF er et kontant udtryk for skuffede forventninger. Det er farligt, for selvom der er langt til næste valg, risikerer Thorning og Søvndal, at de aldrig kommer sig over den dårlige start," siger han.

Kritikken af "regeringens løftebrud" indeholder dog både berettigede og useriøse elementer, mener Erik Holstein:

"Det er uden mening at tale om løftebrud fra S og SF, når det drejer sig om efterløn og dagpenge. De to partier har hele tiden understreget, at det kræver 90 mandater at få rullet de reformer tilbage, så her er ikke noget at komme efter." 

På andre områder er kritikken ifølge Erik Holstein helt på sin plads: "Når det gælder afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser, er der et klart flertal efter valget. Så her er absolut ingen undskyldning for ikke omgående at indfri løfterne."

"Dertil kommer hele rækken af sundhedsløfter fra SF, f.eks. løftet om højst 30 minutters ventetid på skadestuen. For ikke at tale om den billigere kollektive trafik, der skulle indføres allerede inden nytår. Det var løfter afgivet uden forbehold i valgkampen, men nu er de lige pludselig betinget af den økonomiske situation," tilføjer Holstein.