Finanslov: Regeringen nærmer sig realismen

ANALYSE: Mens udspillet til skattereform minder om en politisk fantasi, er regeringens finanslovsforslag på forhånd tilnærmet det ventede forlig med Dansk Folkeparti.

Hvad bliver gennemsnittet af 1 X minus 1,5 procent og 2 X 0 procent?

Ifølge ordinær matematik bliver resultatet minus 0,5 procent, men i politisk matematik ser det anderledes ud.

Derfor kan regeringens finanslovsforslag operere med en offentlig vækst på plus 0,5 procent, selvom V og K gik til valg på nulvækst og LA ønskede en årlig minusvækst på 1,5 procent.

Slagsmålet om den offentlige vækst er et af fikspunkterne, den dag regnebrættet gøres op efter det forventede finanslovsforlig mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti. Og med det forslag finansminister Kristian Jensen (V) lagde på bordet torsdag, har regeringen på forhånd taget et skridt i DF's retning.

Ingen undskyldning
De sidste 0,2 procent af væksten går dog til øgede udgifter til politi og forsvar, og regeringen er med det samme blevet mødt med en heftig kritik af, at den lægger op til at poste et mange gange større beløb ud til skattelettelser end til et egentligt velfærdsløft. En kritik, der ikke kun er kommet fra oppositionen, men også fra DF's finansordfører René Christensen.

Men det er helt efter bogen. Efter forhandlingerne skal René Christensen komme ud og pege på, at DF har fået løftet velfærden for sundhed, ældre og børn. Og at man har sørget for trygheden med en ekstra pose penge til politiet.

Ved den første finanslov efter valget i 2015 kom DF rigtig skidt fra forhandlingerne, og sidste år var det hele ved at gå op i hat og briller på grund af LA's valgtrusler.

Men i år står DF super stærkt, og der er absolut ingen undskyldning, hvis partiet ikke får maksimalt udbytte af efteråret. Kikser det, begynder DF at blive sårbart over for angreb fra Nye Borgerlige.

Lyse toner
Det gør opgaven lettere, at regeringen anlægger en meget mere optimistisk grundtone end sidste år. Dengang holdt den daværende Venstre-regering fast i en dyster fortælling om en elendig dansk vækst, og man forsøgte at bruge den fortælling som argument for nye arbejdsmarkedsreformer.

Den version blev afvist DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Med god grund, for reviderede tal fra Danmarks Statistik viste, at Danmark ikke halter efter nabolandene, som Venstre dengang påstod.

Nu er den depressive version skrottet - endda i en grad hvor regeringen mener, der både er plads til bedre velfærd og massive skattelettelser. Dermed har VLAK-regeringen et betydeligt råderum til at give DF de indrømmelser, støttepartiet skal have hjem.

Langt fra grønt
På nogle områder vil finanslovsforslaget kitte oppositionen sammen. Det gælder ikke mindst på transportområdet, hvor regeringen helt entydigt prioriterer privatbilismen på bekostning af den kollektive trafik.

Forslaget giver nogle drabelige hug til DSB, og sammenholdt med den kraftige nedsættelse af registreringsafgiften, regeringen forleden fremlagde, giver det ikke ligefrem en grøn profil.

Den del ser ikke så godt ud for Konservative, der ynder at kalde sig selv et grønt parti. Men allerede da K gik ind i regeringen, var det klart, at partiet ville blive klemt på det område.

Ikke vilde med Jensen
Finansloven bliver den første, finansminister Kristian Jensen står for at forhandle, og han skal kludre helt eventyrligt i det, hvis forliget med DF ikke kommer sikkert hjem.

Men det er en sten i skoen, at Jensens forhold til DF er så anstrengt. I DF er der betydelig irritation over, at Venstres kronprins flere gange nærmest demonstrativt har lagt afstand til støttepartiet.

På det sidste har både Løkke (V), Jensen og resten at Venstre-toppen dog forsøgt at udbedre forholdet til DF, og med den koreografi, der er lagt for finanslovsforhandlingerne, bør den begrænsede DF-tillid til finansministeren ikke blive afgørende.

Som i Thornings dage
Sandsynligvis får den offentlige vækst endnu et nøk, når DF har været inde over. Nok ikke helt op på de 0,8 procent, partiet gik til valg på. Men måske en vækst på 0,6 procent.

Netop den sats vil der være en vis symbolik i. Det var nemlig det, Thorning-regeringen selv gik til valg på i 2015. Med den argumentation, at det ”ikke er meget, men nok til at udvikle velfærdssamfundet”.

Den sats vil fjerne et af socialdemokraternes angrebspunkter. Men den vil samtidig ubarmhjertigt demonstrere, hvor afhængig det borgerlige regeringstrekløver er af DF’s prioriteter. Uanset hvad der står i regeringsgrundlaget.

Forrige artikel Thulesen har regeringen i sin hule hånd Thulesen har regeringen i sin hule hånd Næste artikel Bandelederen og Bandelederen og "sigøjnerbossen" underminerer støtten til konventionerne