Bo Libergren
Stephanie LoseRegion Syddanmark har fundet Stephanie Loses midlertidige stedfortræder

På et ekstraordinært regionsrådsmøde 14. marts 2023 har et samstemmende regionsråd besluttet at pege på Bo Libergren (V) som fungerende regionsrådsformand i Region Syddanmark. Det skriver regionen på sin hjemmeside.
Posten er et fuldtidserhverv, som han bestrider fra 14. marts.
Meldingen kommer, efter at Stephanie Lose har fået orlov fra regionsrådet, da hun er blevet udnævnt som fungerende økonomiminister i SVM-regeringen. Det er hun for en midlertidig periode for at aflaste Troels Lund Poulsen, der vikarierer som forsvarsminister for partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V).
53-årige Bo Libergren har siddet i regionsrådet i Region Syddanmark siden 2007, hvor det blev etableret. I den igangværende valgperiode er han desuden formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen, og han har også plads i regionens forretningsudvalg.
”Jeg er glad for opbakningen fra hele regionsrådet. Det er midlertidigt, at jeg påtager mig rollen som regionsrådsformand, og jeg glæder mig til, Stephanie Lose vender tilbage. Jeg har ingen ambitioner om at lave revolutioner, men vil fortsætte den gode måde, Region Syddanmark allerede fungerer på,” udtaler Bo Libergren.
Det nye job betyder, at han samtidig fritages fra sine otte udvalgsposter, herunder formandsposten i Udvalget for det nære sundhedsvæsen, som vil blive besat af andre medlemmer af regionsrådet. Det er efter eget ønske.
Ved regionsvalget i 2021 fik Bo Libergren 3.774 personlige stemmer, hvor han stillede op for Venstre.
På regionsrådsmødet blev det herudover besluttet, at Herdis Hanghøi (V) tiltræder som stedfortræder for Stephanie Lose, som vil sidde på posten, indtil hun kommer tilbage.
Artiklen var skrevet af
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Løkke kunne have fået forhandlingerne til at eksplodere – men han smed kun en røgbombe
- Politisk redaktør hæfter sig ved to ting efter Løkke-ultimatum: Centrum-venstre-regering stadig på bordet
- Thomas Larsen: Partierne i blå blok øjner sårbare flanker hos Frederiksen og Løkke. Nu gør de klar til at angribe
- Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed
Nyhedsoverblik

Kvinfo: Aldrig har der være flere kvinder i Folketinget, men på de magtfulde poster er det stadig skævt

Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet


























