Rekordmange arbejdere støtter Dansk Folkeparti

1. MAJ: Hver tredje arbejder ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var valg i dag. Det gør DF til landets suverænt største arbejderparti.

Kristian Thulesen Dahl (DF) kan fejre 1. maj som formand for Danmarks suverænt største arbejderparti. Her ses han til Folkemødet
Kristian Thulesen Dahl (DF) kan fejre 1. maj som formand for Danmarks suverænt største arbejderparti. Her ses han til FolkemødetFoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Lasse Lange

Aldrig før har så mange arbejdere været klar til at stemme på Dansk Folkeparti.

Det vurderer professor Kasper Møller Hansen på baggrund af en analyse, han har lavet for Altinget.

“Dansk Folkeparti står historisk stærkt blandt arbejderne. Kristian Thulesen Dahl har formået at tiltrække Produktionsdanmark,” siger Kasper Møller Hansen.

Hvis der var valg i dag, 1. maj, ville omtrent hver tredje af Danmarks havnearbejdere, snedkere og rengøringsassistenter sætte kryds ud for Dansk Folkeparti. Kristian Thulesen Dahl kan dermed fejre arbejdernes internationale kampdag som formand for Danmarks suverænt største arbejderparti.

Fakta
Arbejdere er defineret som ufaglærte og faglærte manuelle lønmodtagere. Eksempler: Havnearbejder, maskinoperatør, rengøringsassistent, truckfører, snedker og teletekniker.

Kristian Thulesen Dahl (DF) har formået at tiltrække Produktionsdanmark.

Kasper Møller Hansen
Professor, Københavns Universitet

“Det er perfekt til Dansk Folkepartis brand som den lille mands parti at blive kåret som det klart største arbejderparti. At det tilmed sker lige op til 1. maj, er jo en gave til Kristian Thulesen Dahl,” siger Altingets politiske analytiker, Erik Holstein, og fortsætter:

“DF vil sætte LO-Storkøbenhavn i en sand kattepine, hvis Thulesen næste år insisterer på at tale i Fælledparken som leder af Danmarks største arbejderparti.” 

Det er perfekt til Dansk Folkepartis brand som den lille mands parti.

Erik Holstein
Politisk analytiker, Altinget

Overraskende
Den massive opbakning fra arbejdervælgerne til Dansk Folkeparti er kulminationen på flere års solid vækst i partiets arbejderopbakning. De seneste fire år er opbakningen fra arbejderne til DF således næsten fordoblet, og alene siden valget for trekvart år siden har Dansk Folkeparti opnået en arbejderfremgang på 3,6 procentpoint.

"Det er ret overraskende, at DF ligefrem øger tilslutningen blandt arbejderne selv efter valget, hvor partiet har været svagt vigende i meningsmålinger. Men DF's kombination af en skrap rets- og udlændingepolitik og en midtsøgende fordelingspolitik er populær blandt mange af fagbevægelsens medlemmer," vurderer analytiker Erik Holstein. 

Artiklen fortsætter under figuren.

Helt præcist støtter 33,7 procent af landets faglærte og ufaglærte arbejdere Dansk Folkeparti. Arbejderopbakningen til Dansk Folkeparti er dermed langt større end den, Socialdemokraterne kan mønstre. 26,3 procent af arbejderne støtter arbejderbevægelsens gamle parti, mens kun 14,8 procent støtter Venstre, der for få år siden støvsugede arbejderstemmerne, viser analysen.

Den stigende opbakning til Dansk Folkeparti fra arbejderne falder oven i en periode, hvor partiet også er gået frem i det samlede vælgerkorps. Opbakningen til DF tager dog til med langt stærkere kraft blandt arbejderne end blandt vælgerne i øvrigt.

Fra S til V til DF
En stor del af de nye DF-arbejdervælgere er efter alt og dømme kommet fra Venstre, hvis arbejdertilslutning er styrtdykket. På under tre år har mere end hver anden V-arbejdervælger således forladt partiet, der kunne mønstre opbakning fra 34 procent af arbejderne, da partiet stod stærkest i 2012, men nu blot kan regne med støtte fra 14,8 procent af arbejderne.

Kasper Møller Hansen vurderer, at det især er en del af de arbejdervælgere, der for nogle år siden gik fra Socialdemokraterne til Venstre, der nu søger videre til Dansk Folkeparti. Det kan der være mange forklaringer på, men det er svært at komme udenom Lars Løkke Rasmussens person, siger Kasper Møller Hansen.

“Vi ved, at Løkke ikke er ret populær blandt de vælgere, der forlod Venstre frem mod valget. Den gennemsnitlige dansker kommer jo ikke i nærheden af at flyve på business class,” siger Kasper Møller Hansen med henvisning til de personsager, der har forfulgt Venstre-formanden.

En anden nærliggende årsag til, at mange arbejdere ser ud til at have flyttet sig fra Venstre til Dansk Folkeparti, er, at Venstre simpelthen har ændret sin politik, så den ikke har den arbejder-appel, den havde tidligere, siger Altingets politiske analytiker, Erik Holstein.

"Der er flere forklaringer på Venstres tab: Dels Løkkes bilagssager, som ikke lige tager kegler i skurvognen. Men jeg tror, at højredrejningen af Venstres fordelingspolitik er endnu vigtigere: Væk fra Foghs midterlinje, der også inkluderede arbejdervælgerne, til Løkkes liberalisme med angreb på efterløn og dagpenge og smalhals i kommunerne. De vælgere får Venstre ikke tilbage i større omfang, før de både skifter formand og politik," vurderer Erik Holstein.

Netop den faldende opbakning blandt arbejdervælgerne er årsagen til, at Venstre i dag har et skarpt fokus på produktionsdanmark og parolen om, at det skal kunne betale sige at arbejde, vurderer Erik Holstein.

"Venstres mantra om, at det ‘skal kunne betale sig at arbejde’, kan man nikke til på mange industriarbejdspladser. På den måde er det rigtigt set. Men hvis det blot betyder, at man skærer i kontanthjælpen uden at give mere til de lavtlønnede på arbejdsmarkedet, vil begejstringen nok være begrænset," siger Erik Holstein.

Artiklen fortsætter under figuren.

Skidt for de røde
Det gamle store arbejderparti, Socialdemokratiet, er langt fra fordums arbejderstyrke. Frem mod valget i 2015 hentede partiet ganske vist en hel del af det tabte terræn tilbage og endte med 30,9 procent af arbejderstemmerne lige akkurat som 2015-valgets største arbejderparti, et mulehår foran DF. Siden da er arbejderne dog så småt begyndt at sive fra partiet igen, så Socialdemokraterne atter halser efter Dansk Folkeparti, når det kommer til arbejdertilslutning. Og der skal nye paroler til, hvis Socialdemokraterne skal generobre positionen som Danmarks arbejderparti numero uno.

"Hvis Socialdemokraterne igen skal blive det største arbejderparti, kræver det nogle politiske korrektioner i stil med stramningen af partiets udlændingepolitik. Man skal også helt væk fra ‘nødvendighedens’ teknokratpolitik, og man skal krystalklart stå på fagbevægelsens side i sager som den med Uber," siger Erik Holstein.

Artiklen fortsætter under figuren.

I det hele taget viser analysen, at blå blok – efter et dyk frem mod valget i 2015 – nu igen udbygger sin opbakning blandt arbejdervælgerne.

Socialdemokratiet er nemlig ikke det eneste parti på venstrefløjen, der må vinke farvel til arbejdere. Mange husker nok, at en SF-minister engang erklærede, at SF er et parti, der laver politik for dem, der står tidligt op, smører leverpostejsmadder, afleverer ungerne og tager på arbejde i kedeldragter eller orange veste. Alligevel er det i dag dog kun 2,7 procent af kedeldragterne, der støtter SF. Og det er et stort problem for partiet, siger analytiker Erik Holstein.

"SF har stadig nogle folk i fagbevægelsen, men det er rigtig skidt, at Aksel Larsens gamle parti har så få arbejdervælgere. Måske kan de bruge 'vikaren fra Helvede', Karsten Hønge, mere. Han svinger stadig krabasken over Uber og andre syndige hoveder, ganske som han skal gøre. Men han har fået sværere ved at bryde igennem lydmuren," siger Erik Holstein. 

Artiklen fortsætter under figuren.

I det hele taget må den vigende tilslutning blandt arbejdervælgerne give anledning til lidt bekymrede miner i pauserne mellem dagens paroler og pilsnere hos landets røde partier.

"Arbejdervælgerne er ikke kun vigtige, fordi de er numerisk mange. De har også stor symbolsk betydning for partier som Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Partier, der traditionelt har set sig selv som arbejderpartier og i princippet skal varetage denne vælgergruppes interesser."

Liberal Arbejderalliance
Det er efterhånden godt og vel tre år siden, at formanden for et andet parti, nemlig Liberal Alliance, meldte ud, at han da stod i spidsen for et arbejderparti. Den opfattelse har der ikke siden været det store grundlag for, når man har kigget på andelen af arbejdere, der har støttet Anders Samuelsen og kompagni. Ifølge analysen fra Kasper Møller Hansen går det dog i den retning forstået på den måde, at 5,2 procent af arbejderne i dag støtter Liberal Alliance, hvilket er partiets højeste niveau blandt arbejderne nogensinde. 5,2 procents arbejderopbakning gør dog ikke et arbejderparti, er Erik Holstein og Kasper Møller Hansen enige om.

"Liberal Alliance er ikke et arbejderparti og bliver det heller aldrig med den fordelingspolitiske profil. Men Samuelsen får garanteret point blandt mange hårdtarbejdende, når han langer ud efter det offentlige bureaukrati og laget af overflødige mellemledere og konsulenter," vurderer Erik Holstein.

Kasper Møller Hansen stemmer i.

“Det er ikke et arbejderparti. Liberal Alliance nyder eksempelvis fortsat langt større opbakning hos de selvstændige end blandt arbejderne,” siger Kasper Møller Hansen.

Dyk ned i alle tallene her

 

S

R

K

SF 

LA

KD

DF

V

EL

ALT

Øvrige

Jan.-mar. '16 26,3 2,2 2,1 2,7 5,2 0,7 33,7 14,6 7,6 4,5 0,4
FV15 30,9  2,5  1,5  4,2  4,0  0,8  30,1  16,4  6,6  3,0  0,0 
Jan.-mar. '15  20,7  3,1  2,6  5,0  3,6  1,2  32,7 21,6  9,0  0,7 
Okt.-dec. '14  19,1  3,6  1,8  6,2  3,2  1,3  30,1  23,5  10,9  0,2 
Jul.-sep. '14  21,0  5,0  3,6  5,1  4,0  0,5  31,1  19,8  9,2  0,2 
Apr.-jun. '14  21,5  4,0  3,5  5,3  3,4  0,8  30,8  20,0  10,5  0,1 
Jan.-mar. '14 21,5  3,9  3,0  3,2  2,7  0,5  28,5  27,1  9,3  0,1 
Okt.-dec. '13  24,6  5,3  2,3  4,1  2,6  0,8  26,7  24,1  9,5  0,1 
Jul.-sep. '13  18,6  3,8  2,0  4,4  4,6  0,8  26,9 27,1  11,8  0,0 
Apr.-jun. '13 17,0  4,3  2,1  3,4  3,4  1,0  24,6  31,6 12,6  0,1 
Jan.-mar. '13 18,0  4,1  2,1  4,5  3,4  0,3  25,6  32,2  9,6  0,1 
Okt.-dec. '12 20,8  3,8  2,8  5,7  3,1  0,3  22,5  32,3  8,5  0,2 
Jul.-sep. '12 16,8  4,6  2,2  5,3  3,2  0,6  22,2  34,0  10,9  0,1
Apr.-jun. '12 19,6  4,1  2,0  7,0  2,8  0,8  20,5  33,4  9,8  0,0 
Jan.-mar. '12 22,2  5,4  2,4  6,0  3,4  0,3  20,8  31,8  7,7  0,1
Okt.-dec. '11 25,0  5,2  2,9  8,5  3,5  0,6  17,7  29,0  7,6  0,1 
FV11 30,5  4,9  2,9  9,6  3,4  0,9  18,0  23,0  6,8  0,1 

 

RETTELSE: I den oprindelige udgave af denne artikel var der i tabellen nederst på siden opgivet et fejlagtigt tal for Venstres arbejderstøtte ved Folketingsvalget i 2015. Fejlen blev rettet klokken 12 søndag den 1. maj 2016.

Dokumentation

Om analysen

Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget som kilde.

Analysens tabeller kan ses nederst på siden og må kun gengives efter aftale med Altinget.

Analysen er baseret på 10.941 interviews foretaget af TNS-Gallup i perioden 1/1-16 til 31/3-16.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00