Ida Bjørn-Mortensen
Thomas Søby
Nicolai WammenSnuppet fra Statsministeriet: Finansministeren hyrer yderligere to særlige rådgivere

Som en af de eneste ministre i Danmark kan Nicolai Wammen (S) nu søge konsultation hos tre særlige rådgivere.
Finansministeren har nemlig for nyligt fået mulighed for at ansætte flere spindoktorer, og de to positioner er nu blevet udfyldt.
Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Stillingerne er gået til Thomas Søby og Ida Bjørn-Mortensen, der sammen med Jakob Eldrup Lauesen skal udgøre Wammens rådgiverhold.
Ida Bjørn-Mortensen kommer fra en midlertidig stilling som særlig rådgiver i Statsministeriet og har tidligere været særlig rådgiver i Skatteministeriet og Transport- og Boligministeriet. Før sin tid i departementerne var hun blandt andet politisk rådgiver i Socialdemokratiet.
Bjørn-Mortensen vil særligt beskæftige sig med det grønne område.
Thomas Søby kommer fra en stilling som cheføkonom i IDA og har tidligere været cheføkonom og analysechef i Dansk Metal samt Landbrug & Fødevarer. Han er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet.
De to ansættelser kommer på baggrund af regeringens beslutning om at øge det mulige antal af særlige rådgivere i Finansministeriet. Dette sker i forbindelse med oprettelsen af det nye, tværfaglige "Grønt Udvalg", som Nicolai Wammen skal stå i spidsen for.
Ida Bjørn-Mortensen og Thomas Søby tiltræder de nye stillinger fredag 1. december.
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Løkke kunne have fået forhandlingerne til at eksplodere – men han smed kun en røgbombe
- Politisk redaktør hæfter sig ved to ting efter Løkke-ultimatum: Centrum-venstre-regering stadig på bordet
- Thomas Larsen: Partierne i blå blok øjner sårbare flanker hos Frederiksen og Løkke. Nu gør de klar til at angribe
- Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed
Nyhedsoverblik

Kvinfo: Aldrig har der være flere kvinder i Folketinget, men på de magtfulde poster er det stadig skævt

Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet




























