Søvndal: Det rigtige tidspunkt at gå

INTERVIEW: En ny formand skal have god tid til at blive kørt i stilling inden kommunalvalg, EP-valg og folketingsvalg, siger SF-formand Villy Søvndal, der går efter knap syv et halvt år på posten. Søvndal fortsætter som udenrigsminister. Han afviser at pege på en efterfølger. Læs hele interviewet her.
Villy Søvndal fotograferet i Udenrigsministeriet umiddelbart før dette interview med Altinget.dks Erik Holstein, hvor han forklarer sin afgang som SF-formand.
Villy Søvndal fotograferet i Udenrigsministeriet umiddelbart før dette interview med Altinget.dks Erik Holstein, hvor han forklarer sin afgang som SF-formand.Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Erik Holstein

Han blev groft nedvurderet, da han blev valgt som ny formand i 2005. Han gjorde alle forudsigelser til skamme og rejste SF til stormende højder, men de sidste par år er det gået den forkerte vej. Nu siger Villy Søvndal stop som SF-formand, men det er ikke nogen pludselig beslutning at stoppe i denne valgperiode.

For allerede inden valgkampen i 2011, havde Villy Søvndal afgjort, at det skulle være hans sidste valgkamp som formand:

"Beslutningen var helt uafhængig af valgresultatet. Jeg vil være fyldt 63, når der kommer valg næste gang, og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle stå i spidsen for SF i den alder," siger Villy Søvndal og tilføjer:

"Jeg ville ikke gå lige efter valget, for jeg ville være med til at skubbe regeringsprojektet i gang. Modsat synes jeg også, at den nye formand skal have tid til at sætte sig solidt i stolen. Jeg tænkte over det i løbet af sommeren og nåede frem til, at dette var det rigtige tidspunkt for mig at gå."

Fakta
Villy Søvndal 

Født 4. april 1952

Medlem af SF 1976

Medlem af Kolding Byråd 1982-94

Medlem af Folketinget siden 1994

Formand for SF 29. april 2005

Udenrigsminister 3. oktober 2011

Meddeler sin afgang som SF-formand 7. september 2012

Havde balladen om skattereformen noget at gøre med timingen?

"Nej, slet ikke. Hverken den eller andre begivenheder i SF har haft noget med det at gøre. Derimod har det spillet ind, at en ny formand skal på plads i god tid inden kommunalvalget næste år - og senere EP-valget og folketingsvalget. Jeg vil selv fortsat slide for SF, det bliver bare i en anden rolle."

Har det været for arbejdskrævende både at være formand og udenrigsminister?

"Det har naturligvis givet meget arbejde, ingen tvivl om det. Men det har ikke haft indflydelse på beslutningen," siger Søvndal, der fortsætter som udenrigsminister.

Svær øvelse
Hvordan har SF ændret sig i din periode som formand?

"Jeg har som formand nået meget af det, jeg gerne ville: Jeg har været med til at bringe SF i regering, og både medlemstal og mandattal er steget i min formandstid. Politisk er jeg mest stolt af, at det er lykkedes at lave det grønneste regeringsgrundlag i hele verden."

For tre år siden lå I på en tilslutning på 20 procent. Hvad er gået galt siden da?

"Det at blive et regeringsparti for første gang er en svær øvelse, for det kræver en høj grad af disciplin i forhold til et regeringsprojekt. Her har SF skullet lære noget i forhold til andre partier. Og det er særlig krævende at være regeringsparti i en periode, hvor vi skal håndtere den største krise siden 30'erne." 

"Vi bliver jo også beskyldt for løftebrud, fordi vi ikke gennemførte politikken fra Fair Løsning. Sandheden er, at vi ikke fik flertal for det program, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mange af vores vælgere er blevet skuffede."

Direkte kontra indirekte magt
Da Villy Søvndal blev valgt som ny SF-formand tilbage i 2005, proklamerede han allerede samme dag, at SF ville i regering. Men langt fra alle synes i dag, det har været en god idé.

Hvorfor var det så vigtigt at komme i regering?

"Fordi det er her, at alle de vigtige beslutninger tages. Den regering, vi deltager i, har som mål at reducere CO2-forbruget med 40 procent i 2020, vi har lavet en økonomisk kickstart, vi har sikret bedre uddannelser og mere lighed i sundhedsbehandlingen, og vi har fået en mia. kr. til kollektiv trafik."  

Men havde I reelt ikke større indflydelse, dengang SF var i offensiven, og SFU stod i spidsen for de store demonstrationer mod nedskæringer af velfærden?

"Nej, men jeg må medgive, at det, man flytter internt i en regering, ikke bliver så synligt, som hvis man står uden for. Som oppositionsparti kan man måske have held til at forhindre nogle nedskæringer. Som regeringsparti kan man gå skridtet videre og gennemføre nogle forbedringer."

Risikerer I ikke at legitimere en nedskæringspolitik, når I sidder i regering: Havde den engagerede socialordfører Villy Søvndal f.eks. accepteret, at overførselsindkomsterne skulle reguleres i en lavere takt end hidtil?

"Ikke hvis det havde været en isoleret øvelse. Men når vi laver det i sammenhæng med en skattereform, hvor vi går ud og sikrer, at almindelige lønmodtagere vinder på det - og at de enlige forsørgere på arbejdsmarkedet bliver de helt store vindere - så bliver det led i en meget målrettet operation til fordel for de lavest lønnede på arbejdsmarkedet."

Den radikale rosin
Et af kritikpunkterne af SF's rolle som regeringsparti har været, at SF i modsætning til Radikale har haft en meget udvisket profil i regeringen. En kritik, Søvndal ofte er stødt på:

"Vi har forsøgt at være meget loyale over for regeringsprojektet. Men jeg erkender, at mange nok synes, at ønsket om at holde sammen på regeringsprojektet har været på bekostning af en skarp SF-profil. Det tager jeg ansvaret for."

Er de skarpere markeringer fra nogle af dine partifæller efter sommerferien udtryk for ønsket om en klarere profil?

"Der ligger ikke en strategisk beslutning om en anderledes linje fra SF's side. Men vi skal kunne være et loyalt regeringsparti, samtidig med at man skal kunne genkende SF i regering."

SFU-formand Gry Möger Poulsen har netop skrevet, at Radikales sociale forståelse er på størrelse med en rosin. Er du enig med Gry?

"Sådan ville jeg ikke have formuleret det."

Hvordan vil du så formulere det?

"At De Radikale er et parti, vi har lavet et regeringsprogram med, og at det selvfølgelig er udtryk for nogle kompromiser."

Den tabte valgkamp
En pæn del af SF's nuværende problemer kan dateres tilbage til september 2011, hvor SF under selve valgkampen tabte syv mandater. Kritikere har peget på, at partiet ved den lejlighed gik i ét med Socialdemokraterne - og ikke turde kritisere Radikale.

"Det afgørende for os var, at vi fik væltet de borgerlige. Vores store frygt var, at vi kom til at forskertse den mulighed, hvis SF, S og R blev fremstillet som alt for uenige indbyrdes. Men jeg burde ikke have været så bange for at sige, at vi er mere grønne og mere venstreorienterede end Socialdemokraterne," siger Søvndal, der ikke desto mindre ser regeringsskiftet som det afgørende:

"Vi har haft to valgfester, mens jeg har været formand. I 2007 var det sgu et brag af en fest, for SF var gået fra 6 til 13 procent. Men jeg vågnede op med tømmermænd, fordi Pia og Fogh alligevel fortsatte. I 2011 havde vi et valg, der var knap så godt. Men til gengæld fik vi en ny regering. Jeg foretrækker situationen i 2011."

"Gå ad helvede til"
Efter den første tid på formandsposten gik Villy Søvndal målrettet ind for at ændre SF's værdipolitik. Mest markant med sit skarpe angreb på de islamistiske ekstremister i Hizb ut-Tahrir, der fik besked på at gå ad helvede til. Korrektionen af SF's værdipolitik er noget, Villy Søvndal gerne vil huskes for:

"Min skillelinje går hverken ved tro, etnicitet, påklædning eller spisevaner. Den går mellem demokrater og dem med notorisk reaktionære og udemokratiske holdninger. Jeg er meget glad for, at det i min formandstid lykkedes at få skabt en klarhed i SF i den debat," siger Søvndal og tilføjer:

"Man kan tro på, hvad fanden man vil, men et religiøst argument kan aldrig have en særlig ret i debatten."

Men du har ikke sagt ret meget af den slags de sidste par år?

"Det er, fordi jeg har været optaget af andre ting. Jeg mener stadig, at fronterne går præcist, hvor jeg definerede dem dengang. Det har jeg taget med mig som udenrigsminister: Det afgørende er ikke, om det parti, der vinder et valg i Mellemøsten, er et muslimsk parti eller ej. Det afgørende er, om de er demokrater, og om de støtter menneskerettigheder og kvinders rettigheder."

Ingen krise
Villy Søvndal fortsætter på formandsposten nogle uger endnu, indtil en ny formand er valgt. Han forlader et parti, der ifølge meningsmålingerne er røget tilbage til samme lave niveau, som da han overtog i 2005. Selv mange af Søvndals trofaste støtter anser nu partiet for at være i dyb krise, men den afgående SF-formand ser mere optimistisk på det:

"Det her parti er ikke i krise. Det er rigtigt, vi har udfordringer. Men at de skulle være uoverstigelige, det kan jeg slet ikke se."

Hvad skal der ændres for, at SF får fremgang igen?

"Jeg er ret fortrøstningsfuld. Vi er Danmarks grønne parti, vi er et parti, der vil sikre social retfærdighed, og vi er et konsekvent demokratisk parti. Det er de rigtige positioner, og dem skal der bare arbejdes videre med. Det vil jeg trygt overlade til min efterfølger."

Hvem foretrækker du som din efterfølger?

"En SF'er"

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00