Støjbergs tidligere afdelingschef siger op og undgår tjenstlig undersøgelse

Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen har sagt sit job op i Udlændinge- og Integrationsministeriet
Det fremgår af et skriftligt svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som Politiken har modtaget.
”Det bemærkes, at en afdelingschef i ministeriet har fået nyt arbejde uden for det statslige område, og at vedkommende derfor har opsagt sin stilling i ministeriet og fratræder med udgangen af måneden. Der vil på den baggrund ikke blive taget stilling til et eventuelt videre disciplinært forløb for den pågældende,” skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet til Politiken.
I et skriftligt svar til avisen bekræfter også Line Skytte Mørk Hansen selv, at hun fratræder sin stilling. I svaret skriver hun, at hun har fået job ”uden for det statslige område”, men uddyber ikke, hvilket job det drejer sig om.
Med Line Skytte Mørk Hansens fratrædelse undgår embedsmanden en disciplinærsag i kølvandet på rigsretssagen, da hun ikke længere er ansat af staten.
I en delberetning fra Instrukskommissionen i sagen om adskillelse af asylpar under den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg blev afdelingschefen kritiseret sammen med fire andre embedsmænd. Kommissionen skrev, at der var "grundlag for, at det offentlige søger at gøre et disciplinært ansvar gældende".
Det kunne potentielt få konsekvenser for de fem embedsmænd, som Altinget har beskrevet. En proces, de fem embedsmænd stod overfor efter rigsretssagen, hvor Inger Støjberg 13. december blev dømt til 60 dages ubetinget fængsel. Men med sin opsigelse skal den nu forhenværende afdelingschef altså ikke igennem en tjenstlig undersøgelse.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet






























