Tidligere formand for Etisk Råd: Statsministerens skråsikkerhed om abort gavner ingen

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver med patos på sin facebookprofil, hvordan hun ikke vil diskutere provokeret abort. Hun skriver eksempelvis, hvordan det ikke er nødvendigt med nuancer, men alene bør handle om at være for eller imod.

Personligt er jeg tilhænger af provokeret abort og vil til enhver tid forsvare kvinders ret til fri abort. Men jeg er stærk modstander af den skråsikre indstilling, som vores statsminister lægger for dagen.

Som etiker og mangeårig formand for Det Etiske Råd har jeg været med til at diskutere sider af sagen, som statsministeren åbenbart lader hånt om.

Men hvis statsministeren er så sikker i sin sag, så vil jeg gerne anmode om et hurtigt svar på følgende ti ufuldstændige dilemmakomplekser, som udtrykker vores nuværende abortpraksis:

1. Hvordan bør nedgravning af aborterede fostre reguleres, hvilket i dag er vilkårligt og i nogen grad bestemt af kommunegrænsen?
2. Hvad mener statsministeren om fosterreduktion, det vil sige muligheden for fjernelse af det ene foster, hvis kvinden eksempelvis er gravid med tvillinger?
3. Hvordan forholder statsministeren sig til provokeret abort alene på grund af et "forkert" køn, hvilket er praktisk muligt i dag via en kønstest taget før abortgrænsen?
4. Fosterdiagnostik og hvilke afvigelser statsministeren mener, der bør ligge til grund for en senabort?
5. Hvilken praksis bør gælde ved senaborter, hvor aborterede fostre i få tilfælde viser livstegn efter dødfødsel?
6. Bør der ifølge statsministeren være frit valg mellem abortmetoder før/efter abortgrænsen, medicinsk/kirurgisk?
7. Mener statsministeren, at aborterede fostre bør bruges til forskningsformål og i så fald hvilke?
8. Ønsker statsministeren at indføre fri abort til kvinder under 18 år, hvilket er tilladt i vores nabolande, men ikke i Danmark?
9. Vil statsministeren fortsat tillade brugen af babysimulatorer til unge gravide, hvilket skal understøtte vejen til en provokeret abort?
10. Hvordan forholder statsministeren sig til tvangsbehandling af gravide rusmiddelbrugere, hvor dansk praksis i nogen grad afviger fra vores nabolande?

Skråsikkerhed er det største problem

Jeg er stærk modstander af den skråsikre indstilling, som vores statsminister lægger for dagen.

Jacob Birkler
Lektor, filosof og fhv. formand, Etisk Råd

I Danmark har vi en meget simpel og unuanceret debat om provokeret abort. Den handler primært om at være for eller imod, hvilket præcis er det statsministeren eksplicit forsvarer.

Med statsministerens populære opslag på Facebook, får man den tanke, at provokeret abort er noget vi allerede har håndteret i Danmark og derfor bør lade ligge. Her i Danmark er vi kommet videre, som det hedder. Jeg er på mange måder enig. Men vi glemmer de mange spørgsmål og dilemmaer, som vores praksis fører med sig.

Spørgsmål, som vi i modsætning til andre lande lader hånt om. Der er ikke alene tale om nuancer i en debat. Der er også tale om nødvendigheden af en løbende rettidig regulering.

I arbejdet med etiske dilemmaer er skråsikkerhed det største problem. Det er let at være tilhænger af provokeret abort i Danmark, hvilket jeg også selv er. Men at tro, at temaet dermed er uddebatteret er ikke alene problematisk men også en hån imod de kvinder, som statsministeren ønsker at forsvare.