Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christian Grønning

Tidligere journalist bliver partner i kommunikationsbureau

14. december 2017 kl. 08.17

Med start 1. januar 2018 er Christian Grønning ny partner i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

Det skriver virksomheden i en nyhed på deres hjemmeside. 

Grønning startede som direktør for corporate og finansiel kommunikation i kommunikationsbureauet i september 2016. Før det har han blandt andet været hos kommunikationsbureauet Kreab, hvor han fra 2013 til 2016 var partner samt direktør for finansiel kommunikation. 

Det er ifølge Geelmuyden Kiese en kombination af et strategisk sats og en nylig kundetilgang, der fik kommunikationsbureauet til at forfremme Christian Grønning. Om udnævnelsen udtaler Grønning selv:

"Det seneste halvandet år har vi oplevet en stærkt stigende interesse fra både nordiske og internationale finansielle koncerner, som søger rådgivning til at realisere deres forretningsmål i Skandinavien. Desuden fornemmer vi en øget interesse for strategisk rådgivning i forbindelse med for eksempel store virksomhedstransaktioner, børsnoteringer og investor relations. Det er min målsætning, at Geelmuyden Kiese skal være det bedste bureau i Skandinavien til at løse disse komplekse opgaver," udtaler Christian Grønning ifølge Geelmuyden Kiese. 

Oprustningen i partnerskabet gør, at bureauet nu har fire danske partnere ud af 18 partnere i alt. 

Christian Grønning har en baggrund som TV-journalist hos både TV2 og DR, men det er strategisk rådgivning inden for kommunikationsbranchen, der har optaget ham siden 2010. Særligt har han haft fokus på strategisk kommunikation i finansielle selskaber. 

Grønning færdiggjorde en bachelor i journalistik i 2004 og kandidat i international virksomhedskommunikation i 2008, begge fra Syddansk Universitet. 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026