
Dette års vinder af Dialogprisen er folketingsmedlem for Alternativet, Torsten Gejl. Prisen gives til hvert år på Folkemødet til den politiker, der bedst forstår samtalens kunst.
Det skriver Foreningen Folkemødet i en pressemeddelelse.
Baggrunden for nomineringen af Torsten Gejl var ifølge foreningen hans "evige engagement, der får ham til at stille sig til rådighed og går i dialog med både medier, befolkningen og sine kollegaer".
Gejl har i en længere periode udgjort en enmandshær for Alternativet på Christiansborg, hvor han som partiets eneste folketingsmedlem formåede at blive en del af flere politiske aftaler.
Under og op til det netop overståede Folkemøde var det muligt for gæster og borgere at afgive en stemme. De øvrige nominerende var Bjørn Brandenborg (S), Morten Løkkegaard (V), Karina Vincentz (Nyt Odsherred) samt Alex Vanopslagh (LA) og Rosa Lund (EL) som duo.
Af tidligere vindere findes blandt andet Marie Stærke (S) i 2022, Aaja Chemnitz Larsen (IA) i 2021 og Christina Krzyrosiak Hansen (S) i 2019.
Dialogprisen er skabt af Foreningen Folkemødet, Lead Agency, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Dansk Ungdomsfællesråd (DUF).
2023: Torsten Gejl
2022: Marie Stærke
2021: Aaja Chemnitz Larsen
2019: Christina Krzyrosiak Hansen
2018: Jacob Mark
2017: Liselott Blixt
2016: Uffe Elbæk
2015: Ida Auken
2014: Pia Olsen Dyhr
2013: Esben Lunde Larsen
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet



























