TV 2 og Politiken fælles om Megafon-indeks
Fra nytår vil analyseinstituttet Megafon levere det politiske indeks og en stribe andre analyser af danskernes holdninger til Nyhederne på TV 2, nyhedskanalen News 2, tv2.dk, dagbladet Politiken og politiken.dk.
Politiken, TV 2 og Megafon har indgået et nyt samarbejde om meningsmålinger med det formål at gøre trekløveret til landets dominerende på analyser fra 1. januar 2009.
Ifølge Markedsføring er Megafon valgt som analysefirma, fordi de siden samarbejdet med TV 2 startede i 1998 har markeret sig som Danmarks nok mest præcise analyseinstitut. Megafon har været med ved seks valg og folkeafstemninger, og hver gang har Megafon været det institut, der på valgdagen lige akkurat kom tættest på det endelige resultat.
For også at sikre den fremtidige kvalitet er Megafon i 2008 blevet såkaldt ISO-certificeret, som et af landets første analyseinstitutter. Asger H. Nielsen, ejerleder for Megafon anser TV 2 og Politiken for en stærk mediekonstellation. De to medier supplerer hinanden godt og dækker et meget bredt udsnit af danskerne.
"Det er meget spændende for os, at Politiken nu også kommer med i samarbejdet. Vi har været utroligt glade for partnerskabet med TV 2 de sidste 10 år, og at få en af Danmarks stærkeste skrevne medier med, vil bare gøre det endnu stærkere", siger Asger H. Nielsen ifølge bladet Markedsføring.
Nøgleordene bag samarbejdet er aktualitet og kvalitet, lyder det fra nyhedschef Anders Krab-Johansen, der fornylig kom til Politiken fra netop TV 2:
"Der er brug for troværdige - ikke flere meningsmålinger".
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet





























