Ulrik Nødgaard (45) rykker fra Finanstilsynet til Finansrådet. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Igennem forskellige stillinger i det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium har Ulrik Nødgaard i løbet af sin karriere beskæftiget sig indgående med forskellige aspekter af den finansielle sektor både i Danmark og på internationalt niveau. Han er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har også en mastergrad i økonomi fra University of Warwick.
I 2000 blev han kontorchef for økonomisk politik i Økonomiministeriet, og året efter kontorchef for Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for strukturpolitik og strukturovervågning. I 2005 blev han udnævnt til finansdirektør i ministeriet. Her sad han, indtil han i 2009 blev udnævnt til direktør i Finanstilsynet.
Finansrådets nuværende direktør Jørgen A. Horwitz, der har siddet i stillingen siden 2002, fortsætter på posten frem til udgangen af juni måned. Frem til Ulrik Nødgaards tiltræden varetager vicedirektør Louise Mogensen den daglige ledelse i samarbejde med formandskabet.
Finansrådets nye direktør tiltræder 10. august.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads

































