Venstre og DF har de største vælgerreserver

VÆLGERPOTENTIALE. Mens Radikale har en overraskende lille vælgerreserve, kan partier som Venstre, Dansk Folkeparti og SF knytte forhåbninger til, at en stor del af de andre partiers vælgere har sympati for dem. Alternativet kan udelukkende håbe at stjæle vælgere fra venstrefløjen.

Venstre&nbsp;har med Lars Løkke Rasmussen i spidsen smidt titusinder af vælgere det sidste halvandet år. Men&nbsp;Løkke kan trøste sig med, at mange vælgere har Venstre som andetvalg.<br>
Venstre har med Lars Løkke Rasmussen i spidsen smidt titusinder af vælgere det sidste halvandet år. Men Løkke kan trøste sig med, at mange vælgere har Venstre som andetvalg.
Foto: Hasse Ferrold
Erik Holstein

Dansk Folkeparti har reelle chancer for at vokse endnu mere.

Selvom DF har haft en eksplosiv fremgang i tilslutningen siden sidste valg, har DF alligevel den næststørste vælgerreserve. 13 procent af dem, der i dag vil stemme på andre partier, har DF som andetvalg. Det betyder, at mindst hver tredje vælger har sympati for DF.

Resultatet fremgår af en meningsmåling udført af Norstat for Altinget, hvor vælgerne er blevet spurgt, hvilket parti de anser som ”det næstbedste parti” efter deres førstevalg.

Her tager Venstre førstepladsen med 15 procent af de andre partiers vælgere, der har Venstre som andetvalg. Men det er knap så overraskende i betragtning af, at partiet har mistet op mod hver tredje vælger siden toppen i 2013.

SF og Socialdemokraterne kan være nogenlunde tilfredse med deres vælgerreserver på henholdsvis 12 og 10 procent, og i betragtning af, der er tale om fløjpartier, er det slet ikke så dårligt for Enhedslisten og Liberal Alliance med vælgerreserver på 7 og 8 procent.
Men så stopper festen.

Radikale har få venner
8 procents reserve til Konservative er for lidt på baggrund af partiets drastiske tilbagegang de sidste fem år, og for Radikale må resultatet af Norstat-målingen være direkte deprimerende.

Det erklærede midterparti ses som en mulighed af usædvanlig få af de andre partiers vælgere: Kun 5 procent har Radikale som andetvalg, det er ikke meget mere end de vælgere, Radikale har mistet i målingerne siden sidste valg.

Der er 3 procent af de andre partiers vælgere, der har Uffe Elbæks nye parti Alternativet som deres andetvalg. Den reserve er i underkanten, men det er for tidligt at fælde en endelig dom.

Det kan man til gengæld godt over Kristendemokraterne, der med en reserve på kun 1 procent skal håbe på et mirakel for at komme over spærregrænsen.

Kun lille udveksling mellem S og V
Norstat-undersøgelsens undertal giver mange interessante oplysninger om, hvilken sympati de forskellige vælgergrupper har for andre partier end deres eget.

I forlængelse af de seneste ugers diskussion om Venstres værdipolitiske placering viser undersøgelsen, at 41 procent af Venstres vælgere ser Dansk Folkeparti som det næstbedste parti. Det må gøre ondt på den gamle Venstre-høvding Uffe Ellemann-Jensen, der engang beskrev DF som ”et rædselsfuldt parti”.

19 procent af V-vælgerne har Liberal Alliance som deres andetvalg, mens kun 17 procent peger på den tidligere konservative regeringspartner. Kun 4 procent af Venstres vælgere har Radikale som andetvalg.

Blandt Socialdemokraternes vælgere ser 12 procent den nuværende radikale regeringspartner som det næstbedste parti. Derimod har hver tredje S-vælger SF som sit andetvalg, mens henholdsvis 13 procent og 10 procent af S-vælgerne hælder mod Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. Der er derimod meget lille udveksling mellem S og V.

Johanne trækker ikke mere
De radikale vælgere er færre og derfor mere statistisk usikre, men tendensen er alligevel klar: 62 procent af R-vælgere hælder mod V-K-LA, mens kun 20 procent har et andet parti i rød blok som deres alternativ. I Norstat-undersøgelsen er der ingen af de radikale vælgere, der overvejer Alternativet som alternativ, selvom Uffe Elbæk (AL) har været radikal minister.

Hos SF-vælgerne har 54 procent Enhedslisten som andetvalg, og det giver derfor god mening, at SF-formand Pia Olsen Dyhr konsekvent er gået efter at vinde vælgere tilbage fra EL. Den fællesmængde, SF tidligere havde med Dansk Folkeparti, er nu fuldstændig væk.

SF har omvendt en vis tiltrækning hos EL-vælgerne, men det er værd at notere, at næsten lige så mange af Enhedslistens vælgere har S som alternativ. Enhedslistens tiltrækning på DF-vælgerne ser ud til helt at være forsvundet. Det er en bet for rød blok, da Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, tidligere var i stand til at trække proteststemmer over midten.

Venstres potentiale
I den blå blok finder man naturligt nok en betydelig sympati for Venstre hos mange vælgere fra Konservative og Liberal Alliance. Mest udpræget LA-vælgerne, hvor hele 56 procent har Venstre som andetvalg. Derimod er der i undersøgelsen ingen LA-vælgere, der er tiltrukket af det parti, LA's frontfigurer Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll kommer fra, nemlig Radikale Venstre.

Hos Dansk Folkepartis vælgere gengælder man sympatien for Venstre, der uden konkurrence er det foretrukne andetvalg. 37 procent peger på V som alternativet, men der er også 12 procent af DF-vælgerne, der har S som andetvalg. Den gruppe vil være særdeles interessant for Helle Thorning-Schmidt (S) frem mod valget.

DF-vælgerne har langt den største gruppe ”ved-ikke”-svar i forhold til andenvalg. Det er endnu en god nyhed for DF-formand Kristian Thulesen Dahl, da næsten en tredjedel af hans vælgere åbenbart slet ikke kan forestille sig et alternativ.

Stivnede blokke
Uffe Elbæks Alternativet har så få vælgere, at man skal være meget forsigtig med konklusionerne. Men undersøgelsen tyder på, at Elbæks vælgere i helt overvejende grad kommer fra venstrefløjen. Det er også herfra, Elbæk skal håbe på at skaffe yderligere stemmer. 7 procent af vælgerne fra både SF og EL har det nye parti som deres andetvalg.

Samlet set er undersøgelsen med til at forklare, hvorfor de seneste måneders udsving i meningsmålingerne primært sker inden for blokkene. Der er en lille gruppe vælgere, som S og DF kan slås om, og Radikale er i fare for at miste vælgere til de borgerlige. Men ellers ser vælgernes alternativer ud til at findes inden for den samme blok. 


Danskernes fortrukne andetvalg fordelt på partier
Skemaet læses lodret: Så mange procent af det enkelte partis vælgere har XX som andetvalg.

  S R K SF DF KrD V EL LA Alt
Andetvalg                    
Socialdemokraterne - 18 7 25 12 0 6 30 3 0
Radikale Venstre 12 - 7 6 2 0 4 3 0 16
Konservative Folkeparti  1 28  - 17  0 19 
SF 33 - 24  38  13 
Dansk Folkeparti 10  13  - 27  41 
Kristendemokraterne -
Venstre 23  36  37  27  - 56 
Enhedslisten 13  54  - 46 
Liberal Alliance 11  25  19  -
Alternativet -
Ved ikke 21  17  12  31  14  11  12  20  19 
Total 99 99 100 100 100 99 100 100 100 100

Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1001 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 12.-17. marts 2015.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00