Videbæk husker mordet på Kennedy
Som 17-årig var jeg i USA som udvekslingsstudent netop dette år -1963.
Den 22. november havde jeg fået fri fra skole sammen med en amerikansk elev, som skulle vise mig forskellige museer i nabobyen Detroit. Vi gik netop inde i et af disse museer, da vi over højttaleranlægget i museet hørte budskabet: "Præsident John F. Kennedy er netop blevet skudt ..."
Vi kiggede på hinanden og troede først, det var en happening på museet, men blev så klar over, at det var alvor. Vi tog straks hjem. Og på turen hjem så vi alt lukke. Butikkerne lukkede. Museer lukkede. Restauranter lukkede. Skoler lukkede. USA lukkede sig inde og sørgede.
Ingen ansvar for vores sikkerhed
Samme dag fik jeg besked fra kontoret for udvekslingsorganisationen American Field Service, som havde sendt mig til USA om, at alle udvekslingsstudenter skulle være klar til at tage hjem, hvis der udbrød uroligheder i USA p.g.a. mordet, for så kunne de ikke tage ansvar for vores sikkerhed. Vi skulle have kufferterne klar.
Vi kiggede på hinanden og troede først, det var en happening på museet, men blev så klar over, at det var alvor. Vi tog straks hjem. Og på turen hjem så vi alt lukke. Butikkerne lukkede. Museer lukkede. Restauranter lukkede. Skoler lukkede. USA lukkede sig inde og sørgede
Tove Videbæk
MF (KD)
Men der blev heldigvis ingen uro. Tværtimod var USA helt usædvanligt stille i nogle dage. Alle sørgede. Og alt var lukket.
Jeg var i USA et helt skoleår, gik på Edsel Ford (John Fords søn) High School i afgangsklassen i Dearborn Michigan og boede hos en familie, der havde en datter på alder med mig. Jeg tog eksamen og "graduated" med sort kappe, firkantet hue og det hele ...
Som afslutning på året skulle alle AFS-udvekslingsstudenter altid besøge præsidenten i Det Hvide Hus i juli, og han skulle holde en tale for os på den store græsplæne lige udenfor. Det skulle jo have været John F. Kennedy, men det blev det desværre ikke.
Men efterfølgeren klarede det nu også godt. Alene oplevelsen af at stå der på græsplanen foran Det Hvide Hus i Washington sammen med udvekslingsstudenter fra hele Europa - det var jo altså en stor oplevelse for en pige på 18 år - og så i 1963!
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet



























