Unicef Danmark skriver i en pressemeddelelse til Altinget, at to nye medlemmer per 18. maj er indtrådt i organisationens bestyrelse. Det drejer sig om den tidligere DSB-direktør Jesper Lok og chef for forenkling og effektivisering i Handelsbanken Ulla E. Madsen.
"Jeg har boet i en række lande og der været vidne til, hvor forskellige udgangspunkter børn har rundt omkring i verden. Vi skylder at gøre, hvad vi kan, for at de får en god start på tilværelsen og muligheder for at udvikle sig. Ikke mindst dem, der fødes i områder med store udfordringer. Det glæder jeg mig til sammen med bestyrelsen og præsidiet at bidrage til," siger Jesper Lok i pressemeddelelsen.
For 48-årige Jesper Lok er Unicef Danmark ikke ukendt territorium. De seneste to år har han nemlig siddet i præsidiet, som er bestyrelsens rådgivende organ. Han har en fortid som administrerende direktør i både Falck Emergency og DSB. I dag er han koncernchef for rengøringskoncernen Alliance+ og sidder i bestyrelsen for blandt andet J. Lauritzen (formand) og Danish Crown.
Ulla E. Madsen var i årene 2013-2015 præsident i Soroptimist International Europe og er i dag medlem af bestyrelsen i Soroptimist International of Europe og Soroptimist International – et globalt netværk af erhvervsaktive kvinder, der kæmper for kvinders rettigheder i hele verden.
Artiklen var skrevet af
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur


























