Barfod om fondes indtog i velfærden: Stor risiko for skævvridning

Mens politikerne skærer på velfærden, involverer fondene sig i stigende grad i den offentlige sektors opgaveløsning. Og det er et problem, mener tidligere MF’er Line Barfod (EL), som i dag arbejder som advokat.

”Der er en meget stor risiko for skævvridning. Det er et demokratisk problem, når det offentlige skærer – for eksempel på social- og kulturområdet, hvor fondene fylder meget,” sagde hun, da Altinget og Tænketanken DEA lørdag arrangerede en folkemødedebat om fondenes rolle i samfundet.

På trods af gunstige skatteforhold kan offentligheden ikke blande sig i, hvordan fondene behandler ansøgninger og fordeler midler. Derfor mener Line Barfod, at samfundet skal passe på med at lade fondene løse opgaver inden for kernevelfærden.

”Fondene er ikke underlagt demokratisk kontrol. De træffer beslutninger i et lukket rum. Og det betyder noget, når vi skal bruge vores fælles samfundsgoder,” sagde hun og fortsatte:

”Så længe det, fondene leverer, er noget ekstra, er det ikke et problem. Men når det bliver en del af den grundlæggende velfærd, så bliver det et problem.”

Nygård: Vores handlinger giver legitimitet
Realdanias direktør Jesper Nygård anerkendte, at fondene skal holde politikerne op på, at det er deres opgave at drive velfærdsstaten.

”Vi har en rolle i at blande os. Den offentlige sektor skal selvfølgelig holdes op på deres forpligtelser,” lød det.

Jesper Nygård fandt dog samtidig Line Barfods analyse for bombastisk.

”Dit udgangspunkt (til Line Barfod, red.) er, at alt kan løses af den offentlige sektor. Vi er ikke underlagt en traditionel demokratisk kontrol. Vores legitimitet skabes gennem vores handlinger. Vi er nødt til at være opmærksomme på at løse noget, der af samfundet defineres som noget, hvor vi kan spille en rolle,” sagde han.

De senere år har vi set fonde donere milliarder til folkeskolen, diabetescentre og socialt udsatte. Men Jesper Nygård afviser, at det er fondsdanmarks ansvar, at den offentlige sektor ikke magter at løfte alle centrale samfundsopgaver.

”Man bør ikke rette kritikken mod fondene, men mod samfundet for at trække sig tilbage,” sagde han og afviste, at offentligheden bør have øget indflydelse på, hvordan fonde fordeler midler.

Jesper Nygård blev bakket op af Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen. Han henviste til et af de velfærdsområder, hvor hans egen fond er særligt aktiv - nemlig i indsatsen mod hjemløshed. Søren Kaare-Andersen henviste til, at antallet af unge hjemløse er eksploderet de senere år, og derfor er det naturligt, at fondene griber ind.

”Velfærdsstaten er under forandring. Derfor må vi også forandre os. På hjemløseområdet, for eksempel, kan vi ikke bare sidde og se på, at indsatsen ikke lykkes,” sagde han.

Øget demokratisk kontrol med fonde
I ugerne op til Folkemødet har det vakt debat, at professor Thomas P. Boje slog til lyd for øget kontrol af fondene.

”Når fondene har særlige skattemæssige begunstigelser og på en måde forvalter samfundsskabte værdier, mener jeg, det er rimeligt at sige, at de er forpligtet til at stille deres midler til rådighed på en måde, som samfundet har indflydelse på og indsigt i,” sagde han i forbindelse med Altingets magtanalyse af fondsdanmark.

Men den skød Realdanias Jesper Nygård ned under paneldebatten.

”Vi skal ikke være demokratiske. Det er samfundet, der skal være demokratisk. Vi skal være korrektivet. Det, der bygger ovenpå,” sagde han.

Også her var Søren Kaare-Andersen på linje: 

”Vi er ikke en substitut for det offentlige. Vi komplementerer. Fondene har en pluralisme, som det offentlige ikke har,” sagde han.