Isobro vil rydde op i forvirrende regnskaber

6, 7 og 12 procent.

Scanner man administrationsprocenterne hos Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Care Danmark kommer der vidt forskellige tal frem på skærmen. Men forskelligheden stopper ikke der. For organisationerne har også forskellige standarder for, hvilke typer af udgifter de placerer under fanen "administration" i regnskabet. 

Det betyder i praksis, at danskerne ikke kan sammenligne organisationernes administrationsudgifter, når de skal beslutte, hvilken sag de gerne vil støtte. Og det er et problem, indrømmer indsamlingsorganisationernes brancheforening, Isobro.

"Det ville være hensigtsmæssigt, hvis man havde ensartede regler for beregning af organisationernes administrationsudgifter," siger generalsekretær, Robert Hinnerskov.

Samtidig er der i Isobro en erkendelse af, at man ikke kan løse udfordringen med administrationsprocenten uden at give hele regnskabssførelsen et 360 graders eftersyn. 

Derfor har man nu fremlagt en regnskabsmodel, hvor man introducerer seks nye kategorier af omkostninger for at øge gennemsigtigheden (se boks).

Isobro lægger blandt andet op til, at udgiften til indsamling hos private og virksomheder skal fremgå tydeligt, ligesom administrationsprocenten ikke skal påvirkes af, at man placerer administrative udgifter under poster, som dækker formålsbestemte aktiviteter.

“Det anbefales, at medlemsorganisationerne kun fordeler administrative omkostninger og fællesomkostninger ud på aktiviteter, hvis det kan ske på et rimeligt objektivt grundlag, og
hvis samme fordeling anvendes i den interne, daglige økonomistyring,” lyder det i materialet.

Administration er ikke alt
Med oprettelsen af forskellige kategorier af omkostninger håber Robert Hinnerskov at kunne øge offentlighedens forståelse for de forskelligartede omkostninger, veldrevne organisationer har.

"Det, der i virkeligheden er vores ærinde, er, at når vi kigger på omkostninger, så er omkostninger ikke én stor udefinerbar pulje, som kan kalder´administrationsprocent´. Omkostninger er forskellige og skal føres forskellige steder hen for at give et retvisende billede," siger han.

Alligevel indrømmer generalsekretæren dog, at man ikke er i mål med den fremlagte regnskabsmodel.

"Der er ikke en mirakuløs snuptagsløsning, som betyder, at når vi får det her nye nøgletal på bordet, så kan alle lige pludselig forstå administrationsprocenten og udgifter til indsamling, fordi det er mere komplekst end som så. Det her er en bevægelse mod en regnskabsmetode og en brug af bestemte nøgletal," siger Robert Hinnerskov.

Sendt i høring
Modellen er dog et stykke fra at blive en decideret rettesnor for landets indsamlingsorganisationer. De fælles standarder for regnskabsførsel er en del af en større etikpakke, som Isobro har i høring blandt sine medlemmer frem til 25. marts. 

"Vores medlemmer har nogle meget forskelligartede økonomier og nogle meget forskelligartede måder at finansiere deres arbejde på. Vi har medlemmer, som er næsten 100 procent egenfinansierede, og nogle som har en stor offentlig finansiering. Og de forskellige kilder kan godt påvirke måden, man beregner administrationsprocenten på. Derfor er det vigtigt, vi får deres indspark," siger Robert Hinnerskov.

Ud over at skabe større gennemsigtighed i organisationernes økonomi indeholder etikpakken blandt andet et sæt opdaterede spilleregler for blandt andet medlemshverning på gaden og over telefonen.

Er tilbagemeldingerne positive, vil man vedtage den nye etikpakke på et repræsentantskabsmøde 9. maj.