DIF angriber ny pulje for socialt udsatte

Kulturministeriets nye pulje for socialt udsatte er ikke meget andet end varm luft. Sådan lyder kritikken fra Dansk Idrætsforbund, efter forligskredsen har afsat seks millioner kroner over fire år til at hjælpe socialt udsatte ind i idrættens foreningsliv.

“Puljen er så lille, at man ikke hjælper målgruppen. Man hjælper måske nogle projektmagere, men det er jo ikke dem, man gerne vil give en håndsrækning,” siger idrætspolitisk chef Poul Broberg.

Kun hvis man målretter midlerne meget specifikt, vil puljen give resultater, lyder det.

“Man kunne sige: Nu hjælper vi nogle få misbrugere og giver dem mulighed for at blive fysisk aktive. Men det ville overraske mig, hvis de vælger så smal en målgruppe. Men det er den eneste mulighed for rent faktisk at få noget ud af puljen med de penge, der er til rådighed,” siger Poul Broberg.

Jeg kunne godt tænke mig, at regeringen virkelig prioriterede civilsamfundets rolle på den lange bane på det her område, frem for at vi hopper fra tue til tue i et puljesystem.

Poul Broberg
Idrætspolitisk chef, Dansk Idrætsforbund

Det skortede ellers ikke på bevingede ord, da kulturminister Bertel Haarder (V) præsenterede aftalen i en pressemeddelelse tirsdag. Her pointerede han, at puljen bidrager til, “at alle - også udsatte grupper - får gode muligheder for at dyrke idræt.”

Tænk langsigtet
Men det er slet ikke Kulturministeriets opgave at hjælpe borgere i socialt udsatte boligområder ind i foreningslivet, lyder det fra Poul Broberg.

"Jeg vil bare sige helt generelt, at det er ikke Kulturministeriet, som skal finansiere den her indsats. Det er steder, som har langt flere penge, som Socialministeriet og Integrationsministeriet," siger han.

Poul Broberg peger på, at socialt udsatte er en skrøbelig og vanskelig gruppe, som det kræver tid og ressourcer at få ind som en aktiv del af foreningslivet. Spredte og kortfristede indsatser skaber derfor mere støj end resultater.

“Der vil altid være socialt udsatte. Der kan du ikke løse problemet i et treårigt projekt. Jeg kunne godt tænke mig, at regeringen virkelig prioriterede civilsamfundets rolle på den lange bane på det her område, frem for at vi hopper fra tue til tue i et puljesystem,” siger han.

Helt konkret foreslår Poul Broberg, at man indgår et 10-årigt partnerskab med civilsamfundet, som på lige fod med beskæftigelsesindsatsen og politiet skal hjælpe borgere i sociale udsatte boligområder.

“Jeg kunne godt tænke mig, at der i alle omtrent 30 udsatte boligområder var en effektiv civilsamfundsindsats. At man arbejdede målrettet efter at få de her borgere ind i foreningslivet,” siger Poul Broberg, som tror på, man dermed kunne afhjælpe en del sociale problemer.

“Der sker bare noget, når du lige pludselig er sammen med en frivillig, som vil dig og den aktivitet, i er sammen om, frem for en ansat, som i gåseøjne kun bruger tid på dig, fordi han eller hun får løn for det,” siger Poul Broberg.

Men hvorfor skal I indgå i partnerskab med staten for at yde den indsats. Kan de store frivilligorganisationer ikke af egen drift sikre en målrettet indsats i de sociale boligområder?

“Det er en meget vanskelig målgruppe. Vores frivillige har ikke nødvendigvis redskaberne til at håndtere en misbruger eller andre af de hårde skæbner alene. Derfor har vi brug for støtte fra professionelle fagfolk," siger Poul Broberg.

Altinget har forsøgt at få en kommentar for flere repræsentanter fra forligskredsen, herunder Mogens Jensen (S) og Britt Bager (V). Men de har ikke svaret på Altingets henvendelse.