FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

I 2030 må ingen mennesker sulte, fattigdom skal være udryddet, og klimaforandringerne skal bekæmpes.

Sådan lyder tre af FN's 17 verdensmål, som stort set samtlige af verdens lande i fællesskab vedtog i september 2015. 

Verdensmålene erstattede de tidligere otte årtusindemål. Foruden de 17 mål indeholder planen også 169 delmål.

Målene fokuserer på, at udviklingen skal være bæredygtig, og de berører både sociale, økonomiske og miljømæssige problemstillinger.

Hensigten med at vedtage målene er at skabe en fælles ansvarsfølelse og forpligtelse i de enkelte stater til at indtænke de 17 fokuspunkter på flere niveauer globalt, nationalt og lokalt.

Verdensmålene er ikke juridisk bindende og bliver kritiseret for at være for brede.

Verdensmål på dansk
I marts 2017 udkom den danske regerings handlingsplan for FN’s verdensmål.

Her sætter regeringen rammen for Danmarks tilgang og prioriteter i forhold til at nå målene. Regeringens plan lægger op til, at dansk lovgivning i højere grad skal udformes med målene for øje.

De enkelte FN-lande har selv det primære ansvar for løbende at monitorere og lave opfølgninger på de fremskridt, der sker i implementeringen af målene.

For at kunne nå verdensmålene er det en grundlæggende forudsætning, at der bliver handlet på flere niveauer. I den forbindelse er det Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål blevet etableret i Danmark.

Netværket udgøres af danske folketingsmedlemmer og har til formål at monitorere implementeringen af verdensmålene. Derudover skal de skabe en platform for et større samarbejde mellem forskellige aktører såsom politikere, civilsamfundet og erhvervslivet.

Som supplement til Det Tværpolitiske Netværks politiske arbejde, er der blevet nedsat et såkaldt 2030-panel. Panelet består af 16 danske aktører, som hver især er blevet udpeget til at repræsentere forskellige dele af det danske samfund.