Forsker modtager Novo Nordisk Prisen 2021 for at bane vejen for nye behandlinger af hjernesygdomme
Hjernen har sit eget immunsystem, hvor såkaldte mikroglia-celler spiller en hovedrolle i forhold til at overvåge og forsvare hjernen.
Den rolle har den tyske professor Marco Prinz forsket i gennem sin karriere og fundet nye vidtgående funktioner, som kan bane vejen for diagnostisk og behandling af sygdomme i hjernen.
Marco Prinz bliver som følge af sine resultater hædret med "Novo Nordisk Prisen 2021" og modtager med prisen fem millioner kroner, oplyser Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
Prisen uddeles til en aktiv forsker, som har ydet internationale bidrag til at fremme lægevidenskaben, som gavner menneskers liv.
Det kan Marco Prinz forskning medvirke til. Han studier af mikroglia-cellers funktioner kan gøre en forskel for patienter med hjernesygdomme ved i fremtiden at kunne fremskynde diagnosticeringen af hjernesygdomme allerede før, symptomerne viser sig.
Det vil dermed bidrage til at fremskynde den nuværende diagnostik, hvor de fleste hjernesygdomme typisk først bliver diagnostiseret, når sygdommene allerede er fremskredne, og patienterne er ramt.
Marco Prinz forskning afdækker, hvordan diagnosen kan stilles tidligere ved at undersøge mikroglia-cellers aktivitet og dermed forudsige, om en patient er ved at udvikle en specifik hjernesygdom.
”Det er som et tidligt vækkeur i hjernen, der kan fortælle os ting, der ikke er mulige at detektere i dag,” forklarer Marco Prinz i meddelelsen.
Hans forskning åbner dermed muligheden for både en tidligere diagnose og en mere specifik behandling. Det gælder neuromodulatoriske behandlinger, som kan bestå af farmaceutiske indgreb eller hjernestimulering til at afhjælpe og helbrede sygdommene.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur






















