Forskere: Fond tager risiko på velfærdsstatens vegne

Det er et imponerende og nødvendigt vovestykke, Den A.P. Møllerske Støttefond har kastet sig ud i med sin donation på 750 millioner kroner til socialområdet.

Hvorfor er velfærdssamfundet blevet sådan, at det er fonde, der må tage sig af noget af den indsats, der skal gøres i forhold til de udsatte grupper?

Bjarne Ibsen
Professor, Syddansk Universitet

”Det er en satsning med en betydelig risiko for, at der ikke kommer en skid ud af det,” siger velfærdsforsker professor Jørn Henrik Petersen fra Syddansk Universitet.

Han understreger, at det er positivt, at fonden har modet til at gå ind i en satsning, der ikke på forhånd har en positiv facitliste. Og uanset resultatet har selve satsningen værdi, mener han.

”Der er en enormt vigtig signalværdi i, at en ikke ubetydelig fond understreger, at der er opgaver, som det offentlige ikke i tilstrækkelig grad får løst,” siger Jørn Henrik Petersen.

Der er en enormt vigtig signalværdi i, at en ikke ubetydelig fond understreger, at der er opgaver, som det offentlige ikke i tilstrækkelig grad får løst.

Jørn Henrik Petersen
Professor, Syddansk Universitet

Samme pointe lyder fra andre forskere, Altinget har talt med – heriblandt professor Bjarne Ibsen, som forsker i civilsamfund ved Syddansk Universitet.

”Den særlige kvalitet ved fonde er, at de stiller en risikovillig kapital til rådighed, så man kan afprøve nogle ting, der er vanskelige at få opbakning til i det offentlige, fordi det offentlige let bliver kritiseret, hvis man gør noget, der viser sig ikke at fungere,” siger Bjarne Ibsen.

Også civilsamfundsforsker professor Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet priser fonde for at have modet til at investere i områder, det offentlige tøver med at gå ind i.

”Fondene er mere risikovillige. De tør satse, hvor det offentlige ikke gør. Der er mange indsatser, som kun sættes i gang, fordi vi har fondene,” siger han.

Ifølge Thomas P. Boje giver fondene dermed et vigtigt bidrag til et velfærdssamfund, som i hans optik i øjeblikket er ”nødlidende”.

”Vi har et velfærdssamfund, som krakelerer, og hvor udsatte gruppers levevilkår er forringet – for eksempel med reduktionerne i kontanthjælpen,” siger han:

”Dermed kommer udspillet fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at stå i direkte modsætning til statens politik. Fonden er konstruktiv, mens staten for nærværende er dekonstruktiv,” siger Thomas P. Boje.

I kernen af velfærden
Med sin donation sætter fonden et markant aftryk på et område, der traditionelt ikke er overrendt af fonde. Det påpeger Anker Brink Lund, der er professor ved CBS Center for Civilsamfundsstudier.

Han fortæller, at legater og andre selvejende institutioner spillede en væsentlig rolle på det sociale område i Danmark indtil 1950'erne. Derefter svandt de private fondes betydning på området ind.

”A.P. Møller initiativet tyder dog på, at indsats af denne art igen kan blive en faktor, man må tage højde for i dansk socialpolitik,” siger Anker Brink Lund.

Og fondes tilstedeværelse i kernen af den danske velfærd er ikke helt uproblematisk, mener Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet.

”Det er lidt tankevækkende, at det er en fond, som må gå ind og gøre det, den gør her. Det er ikke det samme som at sige, at det offentlige ikke gør noget,” siger han og fortsætter:

”Men det rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor velfærdssamfundet er blevet sådan, at det er fonde, der må tage sig af noget af den indsats, der skal gøres i forhold til de udsatte grupper?”

Udviklingen bekymrer Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet.

”Det er positivt, at en fond går ind og støtter de mest udsatte grupper. Men når det politiske system går den anden vej, er der en risiko for, at fondene ender med at lappe huller, og at staten undlader at foretage investeringer, fordi den forventer, at fondene gør det,” siger han.

Ellemann: Vi løber ikke fra regningen
I Social- og Indenrigsministeriet falder forskernes bekymringer på stengrund. Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) ser positivt på private midler til finansiering af velfærden.

”Jeg kan selvfølgelig godt høre for mig, at nogen vil sige, at velfærdssamfundet har spillet fallit. Det mener jeg absolut ikke,” siger ministeren.

Hun medgiver, at den offentlige økonomi er presset, og at det er relevant at diskutere, hvor pengene skal komme fra.

”Man kan bare ikke udlægge en donation som denne som et billede på, at de sociale indsatser er fejlet, for det mener jeg simpelthen ikke,” siger hun.

Heller ikke bekymringen for det, at staten trækker sig og lægger velfærdsregningen hos fondene, køber hun.

”Jeg ser det ikke som noget med: 'Hvem har opgaven? Og hvis du løser den, så skal jeg ikke gøre noget'. Det er jo ikke sådan, at vi som stat og velfærdssamfund siger: 'Fint, nu er der nogen andre, der løser det for os',” siger Karen Ellemann.

Vigtigt at dele viden om projekter
Flere forskere hæfter sig ved, at kommunerne spiller en central rolle på området, og at fonden kan forvente en del ansøgninger fra den kant – ikke mindst i lyset af den pressede kommunale økonomi.

Jørn Henrik Petersen fra Syddansk Universitet pointerer, at pengene til de enkelte projekter rundt kan have en voldsomt stor effekt rundt omkring i det kommunale landskab.

”Mange konkrete projekter er jo hver for sig små i det store spil. Men lokalt kan pengene virkelig mærkes. Og det er vigtigt,” siger han og bemærker, at også små projekter kan få en stor effekt.

”Ofte får man held til at få skabt noget, som kan brede sig, og som derefter kan blive til et offentligt projekt. Det er vigtigt at få peget på et problem, som skal løses, eller en ordning, som kan bredes mere ud,” siger Jørn Henrik Petersen.

Men det kræver, at der foregår en grundig evaluering af de enkelte projekter, påpeger direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Agi Csonka.

“Det er altid en risiko, når der kommer en ordentlig pose penge, og derfor er det vigtigt, at fonden sætter fokus på, hvordan får vi evalueret og vurderet på, hvordan indsatserne virker,” siger hun.

Agi Csonka er ikke voldsomt imponeret over den evaluering, der foregår i mange af landets kommuner.

"Jeg kan stadigvæk forbavses over, at kommunerne implementerer indsatser uden i virkeligheden at vide, om de virker,” siger direktøren.

En anden forudsætning for succes er, at resultaterne af de enkelte indsatser kommunikeres vidt og bredt ud, påpeger professor Lars Bo Kaspersen fra Københavns Universitet. Og det gælder vel at mærke både de positive og de negative.

”Jeg vil vædde min gamle mormor på, at der rundt omkring i Danmark har været masser af projekter med gode resultater, som ikke er kommet ud,” siger han og fortsætter:

”Hvis man vitterlig vil gøre en forskel, er det en forudsætning, at man finder en måde at informationsdele og kommunikere resultaterne på.”

I KL er kontorchef Tine Wahl ikke så bekymret endda. Hun mener, at kommunerne er bedre til at vidensdele end deres rygte.

"Jeg ved godt, at kommunerne ofte får skudt i skoene, at de ikke ønsker at lade sig inspirere af hinanden, men det er simpelthen ikke rigtigt,” siger hun og fortsætter:

”Hvis en idé er god nok, så skal den nok sprede sig.”