Nyt studie: Danskerne tøver med at deltage i forenings-demokratiet

IDRÆT: Danskernes engagement i foreningslivet halter langt efter Spanien, Tyskland og Schweiz, viser nyt studie. Men data er for svage til at sammenligne på tværs af landegrænser, indvender DIF.

Danske sportsklubber har svært ved at engagere medlemmerne i foreningsdemokratiet. Det viser et nyt, internationalt studie, som sammenligner medlemmerns engagement i sportsklubber i 10 europæiske lande.

42 procent af de adspurgte europæere svarer, at de deltager i klubbernes årlige generalforsamling. Danskerene trækker dog det tal gevaldigt ned: Blot 22 procent angiver, at de møder op for at vælge dirigent og diskutere vedtægter, hvilket anbringer Danmark på en suveræn sidsteplads blandt de 10 nationer. Lige over os ligger Norge på 35 procent.

Samtidig tøver danskerne også med at tage del i bestyrelsesarbejdet. 17 procent af de danske sportsklubbers frivillige deltager i bestyrelsesarbejdet, mens gennemsnittet for de 10 nationer er på 24 procent.

"De her tal er meget overraskende og bør give anledning til at diskutere, om danske idrætsforeninger er dårligere til at involvere og engagere medlemmerne i foreningsdemokratiet, end vi går og tror," siger SDU-professor Bjarne Ibsen, som har indsamlet de danske data i studierne.

Resultatet er bemærkelsesværdigt, fordi sportsklubberne samtidig får offentlig støtte uden bindinger af betydning, mener han.

"Vi har en meget stærk folkeoplysningstradition, og den skinner igennem i den måde, vi støtter idrætten på. Men hvis sportsklubberne har så svært ved at få medlemmerne til at deltage i foreningdemokratiet, kan man spørge, om folkeoplysningsloven har den betydning for medlemmernes demokratiske dannelse, som loven tager sigte på," siger Bjarne Ibsen.

I det hele taget er studiet nedslående læsning for tilhængere af den danske foreningsmodel inden for idrætten.  38 procent af medlemmerne i de 10 lande angiver, at de regelmæssigt deltager i foreningens frivillige arbejde. I Danmark er tallet dog kun 27 procent, og vi halter dermed langt efter topscoreren Norge, hvor hver anden medlem tilhører klubbens stab af frivillige.

Metode får kritik
I dansk Idrætsforbund har man noteret resultaterne, men datagrundlaget er for svagt til, at man kan sammenligne på tværs af landegrænser, lyder det.

"Der er så store metodiske problemer, at jeg er varsom med at konkludere for meget på baggrund af det her studie,” siger Poul Broberg, der er chef for Public Affairs i DIF.

Helt konkret peger han på, at 3.000 af de i alt 13.000 besvarelser kommer fra danskere. Derfor mener han, at besvarelserne fra de andre lande muligvis er præget af særligt motiverede medlemmer. Og det er med til at forklare, at danskerne skraber bunden på en række parametre i studiet. 

Forskerne bag studiet er helt på det rene med, at data-sammensætningen gør det vanskeligt at udlede alt for bombastiske konklusioner.

"Derfor går jeg heller ikke ud og siger, at Danmark nødvendigvis ligger sidst, men vi skal tage de her tal alvorligt. Resultaterne er så markante, at de ikke kun forklares med metodiske problemer," siger Bjarne Ibsen.

Og Poul Broberg medgiver, at det ville være et slag i ansigtet, hvis konklusioerne viser sig at holde stik.

“Jeg er stadig ydmyg og vil sige, at det er jo virkelig interessant, hvis idrætsforeninger i andre lande er bedre til at engagere deres medlemmer i det demokratiske arbejde. Det ville udfordre vores selvforståelse, for vi ser klublivet som værende meget stærkt i Danmark,” siger Poul Broberg.


Medlems-succes giver bagslag

Bjarne Ibsen vil ikke anholde, at de danske sportsklubber har et stærkt klubliv, men han har alligvel et bud på, hvorfor de danske medlemmer klarer sig så dårligt i undersøgelsen.

Danske sportsklubber har nemlig været i stand til at organisere en målgruppe af atleter, som opfatter sig mange andre lande ville dyrke deres sport i kommercielt regi.

"I den forstand kan man sige, at de danske idrætsforeninger bliver ramt af deres enorme succes med at rekruttere medlemmer," siger professeren

Poul Broberg er ikke afvisende over for, at Bjarne Ibsen kan have en pointe.

"Mange af de store motions-idrætter som tennis, gymnastik og svømning har rigtig mange foreningshold. Men det minder jo lidt om købeidræt. De er på et hold, lejer en bane, og det er ikke en gruppe medlemmer, som engagerer sig specielt dybt i foreningens liv. De køber egentlig bare et produkt," siger han.

Alligevel er det ifølge Poul Broberg en stor styrke, at den gruppe også er en del af foreningslivet.

"Det er dog efter min mening mere værdifuldt, at denne målgruppe er en del af foreningslivet, fordi det trods alt giver en større chance for at engagere dem i foreningens arbejde, end hvis de som det er tilfældet i andre europæiske lande enten dyrker deres idræt kommercielt eller selvorganiseret."

Studierne er udkommet i to rapporter, som du kan læse her og her.

Forrige artikel Ny filantropisk storspiller pumper 50 millioner kroner ud i civilsamfundet Ny filantropisk storspiller pumper 50 millioner kroner ud i civilsamfundet Næste artikel Alle og enhver ved da, hvordan en tankstation ser ud. Eller gør de? Alle og enhver ved da, hvordan en tankstation ser ud. Eller gør de?