Lad fondene bestemme over egne penge

ANDRE FOLKS PENGE: En RUC-professor vil putte fondsmilliarderne i en central pulje. Men lad være: "Fonde kan rejse, hvor det offentlige lader ligge," betoner Altingets udgiver Rasmus Nielsen i sin klumme.

"ANDRE FOLKS PENGE" hedder en glimrende bog efter finanskrisen, om hvordan det lykkedes nogle charmerende, men ofte anløbne mennesker at låne netop andre folks penge til køb af bl.a. ejendomme, som de efter overbelåning og finanskrise gik konkurs med.

Jeg kommer til at tænke på udtrykket, der er gået ind i det danske sprog, i forbindelse med Altinget: magasins tema om magten over civilsamfundet – fondene og foreningerne – mellem stat og marked.

En RUC-professor Thomas P. Boje giver udtryk for klare politiske synspunkter i kølvandet på, at fondene har fået ikke bare mere skarpt fokus på deres uddelingspolitik, men også større økonomisk formåen. Han finder uddelingerne uigennemsigtige og uden demokratisk forankring, da de foretages af en lille personkreds.

"Når fondene har særlige skattemæssige begunstigelser og på en måde forvalter samfundsskabte værdier, mener jeg, det er rimeligt at sige, at de er forpligtede til at stille deres midler til rådighed på en måde, som samfundet har indflydelse på," siger professoren. Han foreslår, at fondenes uddelinger samles i en central pulje. Uddelinger skal så foretages af repræsentanter for fondene samt fra private og offentlige organisationer.

Det lugter lidt af 70'ernes skibbbrudne forsøg på Økonomisk Demokrati, hvor produktionsapparatet reelt skulle eksproprieres af statsmagten. Der er vist også en del fondsbestyrelser, der i disse år er noget trætte af Civilstyrelsens stadigt mere finmaskede tilsyn med fondenes uddelinger, honorarer og hele administration.

REALDANIAS DIREKTØR KAN ikke være så socialdemokratisk, at det gør noget, for i samme aktuelle magasin sætter Jesper Nygård sagen lige i skabet:

"Fondene er jo skabt af et menneske eller en familie, der har tjent nogle penge og så har dannet en fond af allerede beskattede penge, som man stiller til rådighed for samfundet via filantropiske  aktiviteter. Jeg synes ikke, det vil være rimeligt at lave en ny governance på dem."

Det er simpelthen en god nyhed, at de store fondes uddelinger til almennyttige formål er steget betragteligt. Lad endelig disse årlige milliarder blive forvaltet af fondene selv.

Vi har brug for et civilsamfund mellem stat og marked. Hvor går de 49 % af befolkningen, som sådan mere eller mindre konstant er i mindretal (pt. de røde) hen med deres ansøgninger? Vel, man kan nogle gange alligevel få andel i regeringens offentlige kasser, men ellers er fondene et kærkomment alternativ. Fonde kan rejse, hvor det offentlige lader ligge. Eller det private går egne veje.

MAGASINETS TEMA HANDLER om magten i civilsamfundet. Det fremgår, at Kræftens Bekæmpelse med hele 664 ansatte regnes om landets mest magtfulde forening, efterfulgt af Ældre Sagen med 125 ansatte.

Og hvad fondene angår, er det – ikke overraskende – fortsat A. P. Møller Fonden, der regnes som den mest indflydelsesrige foran Realdania, Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og Novo Nordisk Fonden, selv om sidstnævnte faktisk i 2015 med 914 mio. kr. uddelte mere end APM's 781 mio. og Realdanias 761.

Mens politikerne og forskerne skal lade fonde bestemme selv over egne penge, er det fortsat på sin plads med sober, kritisk journalistik om civilsamfundet. Bryder man eksempelvis Altingets magasintabel op, fremgår det, at fondene bekoster meget forskellige i lønbudgetter pr. uddelt million. Mens Augustinus kan udlodde 53 mio. kr. i 2015 pr. medarbejder og APM 49, udlodder Bikubenfonden kun 4 mio. kr. Det kan der sagtens være nogle gode forklaringer på, men alligevel?

Fonde er bedst, når de er åbne og deltager i samfundsdebatten, sådan som man – fra et lavt udgangspunkt – i stigende grad oplever. Og de skal ikke være nervøse for at blive journalistisk behandlet – det er trods alt meget bedre end forsøg på at putte deres penge ind i en central fond a la RUC-professorens forslag.

Forrige artikel Folkemødet er privat og civilt – ikke offentligt Folkemødet er privat og civilt – ikke offentligt Næste artikel Rasmus Nielsen: Derfor stopper jeg som direktør Rasmus Nielsen: Derfor stopper jeg som direktør
  • Anmeld

    Christian X

    Luk RUC

    og put pengene i andre uddannelser

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    RUC som undergravende institution

    Når man erfarer hvad RUC-professor Thomas P. Boje har gang i bliver man mere og mere i tvivl om hvad en professortitel egentligt dækker over ?

    I hvert fald bekræfter Thomas P. Boje, at på RUC dækker titlen professor kun over, at han i tilstrækkelig lang tid har minglet med de samme bolsjevikker og venstresocialister blandt de ledende kammerater på mærkværdige center, så de har tildelt ham, titlen.

    Og man må sige at han lever op til deres forventning ved at bruge titlen og statslønningen til at ivre for at konfiskere andres værdier.

    Men det er jo også nemmere end at skabe nogle selv, og i sin substans er det jo det der karakteriserer bolsjevismen og venstresocialismen.

    Måske skulle RUC lukkes ? men nej, det er jo meget praktisk med et sted hvor Thomas P. Boje og hans ligemænd- og kvinder kan samles, så er de lettere at genkende når de markedsfører revolutionen.

  • Anmeld

    Thomas P. Boje · Roskilde Universitet

    Demokratisk indsigt og åbenhed i danske fonde

    Altingets redaktør Rasmus Nielsen har i en leder kommenteret mine tanker omkring større åbenhed og demokratisk indsigt i danske fondes procedurer og afgørelser omkring bevillinger til forskning, uddannelse, renovation af bygninger, sociale formål og kulturelle arrangementer.

    Lad mig først slå fast, at jeg ikke med kommentaren ønsker at fratage fondene deres muligheder for at påvirke samfundet og komplettere det offentlige, som bestemt kan være påkrævet. Ej eller at fratage fondene kontrollen over deres økonomiske midler.

    Mit primære sigte er at skabe større åbenheden omkring den måde hvorpå fondene prioriterer. Der gives typisk ikke motivationer for bevillinger og endnu vigtigere, når der gives afslag. Det er korrekt, at ansøgere, som får afslag blot kan gå videre og forsøge andet steds. En yderst tidskrævende proces, som fondene kunne være med til at gøre mere kvalificeret ved at give begrundede afslag.

    Sigtet med en koordineret bevillingspraksis, hvor midler til bestemte formål bliver samlet i puljer skal være at sikre mere ensartethed og bestemt ikke mere bureaukrati. Det vil være et stort fremskridt og til gavn for både ansøgere og fonde om der var klarere procedurer for ansøgninger hvad enten det er til forskning, sociale opgaver eller kulturelle formål.

    Det andet punkt, som jeg fremhæver, er større demokratisk indflydelse på til hvad pengene gives. Vi har i disse år en række meget store satsninger inden for medicinsk forskning og behandling såvel som på det kulturelle område. Satsninger som klart påvirker, hvordan der bliver prioriteret på andre områder. Her er det kun rimeligt at lokale beslutningstagere, organisationer såvel som borgere bliver inddraget i højere grad i fondenes afgørelser end tilfældet er i dag.

    Altså jeg har ingen forestillinger om at fratage fondene deres kompetence og økonomiske midler, men at sikre øget demokratisk indsyn - magt forpligter.

    Hilsen

    Thomas P. Boje

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ensartethed og udefineret demokratisk indflydelse er laveste fællesnævner

    Professor Thomas P Bøje: Jeg deler ganske Din utilfredshed med hvad mange fonde sætter i værk som styrende for samfundet. Ex: Fonde der opkøber enorme arealer og lukket dem for offentligheden under dække af at redde natur, og derved unddrager disse arealer for almenvellet.

    Men det betyder ikke at systemet er forkert, blot at jeg er uenig. Og den ensartethed De nævner som hensigtsmæssig, er jo blot et andet udtryk for den laveste fællesnævner, ligesom Deres ønske om mere demokrati i fondenes beslutninger jo ikke er andet end et ønske om at diktere fondene Deres personlige smag.

    Nuvel: Fondene er blevet meget store, og de har nok også for stor indflydelse, men så er løsningen vel blot at arbejde for at disse fonde til almenvellets bedste begrænses i deres kapitalopbygning ved at ændre i lovgivningen herom i stedet.