Bliv abonnent
Annonce
Om  
Birgitte Hysse Forchhammer

Neuroekspert bliver direktør i Hjernesagen

15. oktober 2018 kl. 12.12

Hjernesagen har fundet ny direktør. Birgitte Hysse Forchhammer tiltræder 1. januar 2019. Det skriver Hjernesagen i en pressemeddelelse.

Birgitte Hysse Forchhammer har i mange år været ledende neuropsykolog på Rigshospitalet. Hun har gennemført flere forsknings- og udviklingsprojekter og har som faglig ekspert bidraget til både regional og national udvikling af hjerneskaderehabilitering.

Hjernesagens landsformand, Lise Beha Erichsen, udtrykker stor glæde over ansættelsen af Birgitte Hysse Forchhammer.

"Med Birgitte Hysse Forchhammer får Hjernesagen en utrolig engageret og vidende direktør med meget stor erfaring inden for hjerneskadeområdet og samtidig en direktør, der kan være med til at stå i spidsen for den gode udvikling, foreningen er inde i," siger hun i pressemeddelelsen.

Birgitte Hysse Forchhammer ser også selv frem til den nye rolle. 

"Hjernesagen har en utrolig vigtig opgave med at støtte mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen og deres
pårørende. Jeg glæder mig til at bidrage til at sikre bedst mulig forebyggelse, behandling og rehabilitering og samtidig udbrede viden om hjernen og hvordan vi passer på den," siger hun. 

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026