Novo præsenterer tocifret milliardafkast for 2017
Novo Holding har præsenteret deres årsrapport, hvori det blandt andet fremgår, at indtæger og afkast er mere end fordoblet i 2017 sammenlignet med det foregående år. Det er sket på trods af dalende indtægter fra Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og NNIT A/S.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Novo Holdings præsenterede et samlet regnskab med indægter og afkast på 20,7 milliarder kroner for 2017, hvoraf den største enkelte post er afkastet på finansielle investeringer inden for life-science på 10,9 mia. kroner i 2017.
"Vi ser en langsigtet positiv trend for life science-industrien og forventer at fortsætte med at øge vores investeringer i de kommende år. De positive afkast fra vores portefølje af life science-virksomheder samt en række stærke exitter og børsnoteringer i de senere år understøtter vores optimisme," siger Kasim Kutay, CEO i Novo Holdings.
Novo Holdings er et dansk aktieselskab, der er 100 procent ejet af Novo Nordisk Fonden. Selskabet er holding- og investeringsselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, bestående af Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og NNIT A/S.
Den samlede værdi af holding- og investeringsaktiverne i Novo Holdings var 358 milliarder kroner ved udgangen af 2017.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
























