R-kandidat og gymnasieelev: Gør ungeråd obligatoriske i alle kommuner 

Og det talerør får de kun, hvis vi gør ungeråd til en rettighed, som alle kommuner skal give deres unge. Det er en investering i vores allesammens demokrati, for ungeråd giver de unge konkret indflydelse og muligheden for at gøre en forskel.

Muligheden for at være med til at skabe den verden, som de selv skal vokse sig gamle i.

En plads ved bordet 

Som 18-årig oplever Liva, der er næstformand i Netværket af Ungdomsråd, ofte sine venner sige, at de ikke vil engagere sig, fordi de ikke synes, de ved nok, eller tror, at det vil gøre nogen forskel.

Det er derfor vigtigt, at vi giver de unge en plads ved bordet, hvor beslutningerne træffes. De skal møde et system, der legitimerer deres stemme.

Obligatoriske ungeråd er et godt værktøj til netop at give unge indflydelse og lade dem sætte dagsordenen.

Ruben Kidde (R) og Liva Lange
Hhv. folketingskandidat og politisk næstforperson, Netværket af Ungdomsråd

Derfor skal ungdommen have indflydelse. Og her er obligatoriske ungeråd et godt værktøj til netop at give unge indflydelse og lade dem sætte dagsordenen. Det betyder, at unge kan sætte fokus på de emner, der fylder hos dem – og vedrører dem.

Dette er især vigtigt i en tid, hvor den demografiske udvikling ændrer sig markant og vil fortsætte sådan de kommende mange år: I 2070 forventes hele 26 procent af befolkningen at være over 66 år gamle, mens kun 16 procent vil være under 16 år, ifølge Danmarks Statistik.

Det er skønt, at vi lever længere og har flere gode år som ældre. Men den ændrede demografi skaber samtidig en skævvridning, hvor ældre får mere tyngde i den politiske debat.

Vi frygter, at dette vil føre til, at unge bliver underprioriterede og tilsidesat i de politiske beslutninger.

Et kryds hvert fjerde år

Når de unge udgør en mindre og mindre del af befolkningen, bliver vi nødt til at yde en ekstra indsats for, at deres stemme bliver hørt.

Først og fremmest fordi det er de unge, der kommer til at stå med fremtidens udfordringer, som blandt andet klimakrise, usikker verdensorden og mangel på arbejdskraft.

Derudover har de unge en helt evident plads i demokratiet. Det er nemlig dem, der kan tænke stort og ud af boksen. Dem, der ser de nye problemer i horisonten først - og kan finde svarene på dem.

Det skal vi ikke systematisk undertrykke, men værne om, så vi kan høste mulighederne. Det handler i bund og grund om at investere i fremtidens demokrati.

Når de unge udgør en mindre og mindre del af befolkningen, bliver vi nødt til at yde en ekstra indsats for, at deres stemme bliver hørt.

Ruben Kidde (R) og Liva Lange
Hhv. folketingskandidat og politisk næstforperson, Netværket af Ungdomsråd

At deltage i demokratiet handler ikke bare om at møde op hvert fjerde år og sætte et kryds. Det handler om medbestemmelse og medborgerskab.

Vi skal sørge for, at de unge kommer med ind i maskinrummet, både for at styrke deres demokratiske dannelse og deres demokratiske selvtillid.

Obligatoriske ungeråd 

Ifølge DUF's demokratianalyse har 52 procent af unge lav demokratisk selvtillid og føler dermed ikke, at deres stemme har betydning for samfundet.

Samtidig viser en analyse fra Mandag Morgen, at den demokratiske mistillid, i høj grad stammer fra en oplevelse af, at indflydelse kun er for de få, og endda fra en af de adspurgte beskrives som en  "lukket fest".

Denne kombination af personlig usikkerhed og systemisk lukkethed understreger behovet for konkrete tiltag.

I flere kommuner er der allerede veletablerede fora for unge mennesker – herunder ungeråd – og mange steder er det heldigvis blevet en succes, hvor også kommunalpolitikerne afsætter midler og ressourcer til etablering og opretholdelse af disse fora.

Obligatoriske ungeråd er ikke det eneste, der skal til for, at unge bliver hørt og får mere reel indflydelse.

Men vi indså for tre årtier siden, at ældre havde brug for en garanti for at blive hørt. Hvornår går det op for os, at unge har brug for præcis samme rettighed?