Benjamin Kürstein skal tilbage i rollen som korrespondent, når han fra 1. november skal dække Mellemøsten for TV 2 med base i Beirut.
Det skriver MediaWatch.
Udpegelsen af Kürstein som korrespondent sker i forbindelse med, at den mangeårige korrespondent Steffen Jensen er flyttet hjem til TV 2's udlandsredaktion i Danmark.
I Beirut ser Benjamin Kürstein frem til at dække de uforudsigelige begivenheder, der opstår i Mellemøsten.
"Det er umuligt at forudsige, hvordan situationen kommer til at udvikle sig i Mellemøsten i de kommende år. Jeg lander på et tidspunkt, hvor det virker, som om alt er i spil, og jeg synes, uforudsigeligheden gør det enormt spændende at skulle dække regionen," udtaler Benjamin Kürstein om sit nye job.
Kürstein var chefredaktør på Format, JP/Politikens medie for unge, som fik en hårdt start og endte med at måtte lukke i maj efter godt et år. Han er tidligere chefredaktør på Vice Media i Skandinavien, men har også erfaring med korrespondentrollen fra Ekstra Bladet i USA fra 2011 til 2013 og siden i Asien for TV 2.
Dermed vender han tilbage til tv-stationen og føjer endnu en region til sit CV.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur


























