
Den grønne NGO, WWF Verdensnaturfonden, har ansat en ny generalsekretær.
I en pressemeddelelse oplyser organisationen, at det bliver Mikkel Aarø-Hansen, der skal varetage jobbet fremover.
”Jeg er utrolig glad for, at Mikkel Aarø-Hansen har sagt ja til at stå i spidsen for WWF Verdensnaturfonden. Vi oplever stor vilje til at handle på natur, klima og biodiversitet fra virksomheder og fonde, der både ønsker at reducere deres fodaftryk på naturen, investere mere bæredygtigt og igangsætte naturbevarende projekter," udtaler Mads Kann-Rasmussen, der er forperson for WWF Verdensnaturfonden, i pressemeddelelsen.
Og det er ikke kun forpersonen i organisationen, der er glad for den nye ansættelse. Hovedpersonen selv beskriver det som "et vaskeægte drømmejob".
"Jeg glæder mig til at samarbejde med de dygtige medarbejdere og med bestyrelsen, præsidiet og WWF's mange samarbejdspartnere i ind- og udland om at skabe mere og bedre natur til gavn for både dyr og mennesker," lyder det fra Mikkel Aarø-Hansen.
Den kommende generalsekretær stopper som administrerende direktør for Wonderful Copenhagen.
Han starter sit nye arbejde fra 1. november.
Omtalte personer
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

























