
Efter to år i bestyrelsen skal Mads Kann-Rasmussen i fremtiden være forperson for WWF Verdensnaturfonden.
Det skriver WWF i en pressemeddelelse.
Organisationen holder ekstraordinært præsidiemøde 27. marts, og her er Kann-Rasmussen indstillet som forperson for WWF Verdensnaturfondens bestyrelse og for WWF Verdensnaturfondens præsidium.
”Jeg sætter stor pris på at være indstillet som ny forperson for WWF Verdensnaturfonden. Jeg har et godt kendskab til WWF fra mine år i bestyrelsen og er klar til at fortsætte arbejdet for naturen sammen med resten af bestyrelsen,” fortæller Mads Kann-Rasmussen.
Den administrerende direktør i VKR Holding afløser Nils Smedegaard Andersen, der grundet travlhed i forbindelse med sine andre bestyrelsesposter har ønsket at trække sig fra posten.
"Det glæder mig på WWF’s vegne, at Mads har takket ja til at påtage sig opgaven. Han har i sin tid i bestyrelsen bevist, at han er en stærk ambassadør for den videnskabelige og samarbejdsorienterede tilgang til at skabe resultater," udtaler Nils Smedegaard Andersen.
Mads Kann-Rasmussen er uddannet i økonomi og virksomhedsadministration fra CBS.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
























