Departementschef: Vi skal kunne tåle kritisk fokus

Mediernes kritiske spotlys på embedsmændenes rolle i det seneste år er kommet for at blive. Sådan er vurderingen fra en af regeringens mest centrale topembedsmænd: Sophus Garfiel, departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

”Jeg håber, at det kommer tilbage i normal gænge. Men mest realistisk er nok, at der vil være en større interesse for embedsmændenes rolle fremover. Både i konkrete sager, men også generelt,” siger Sophus Garfiel i et af sine få interviews om sit arbejde, tillidskrisen til embedsværket og udfordringerne med den danske embedsmandsmodel.

Den 45-årige økonom tager imod på sit kontor på Slotsholmen 10. Den 21 hektar store ø, der er afgrænset fra resten af København med kanaler, har været et magtcentrum, hvor riget er blevet styret fra siden middelalderen.

Her sidder Sophus Garfiel både fysisk og organisatorisk i regeringens og centraladministrationens centrum: Økonomi- og Indenrigsministeriets bygninger hænger sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Fødevareministeriet og Justitsministeriet. Faktisk kan man via et virvar af døre i de flere hundrede år gamle bygninger nå hen til først Finansministeriet, så Christiansborg og Statsministeriet.

Vestagers højre hånd
Organisatorisk er Sophus Garfiel nær toppen i hierarkiet blandt departementschefer. Det er der en stribe årsager til. Han har indtil for nyligt været højre hånd for en af regeringens mest magtfulde ministre, Margrethe Vestager (R), der nu er afløst af Morten Østergaard (R). Indenrigsministeriet står for reguleringen af kommuner og regioner – hele velfærdsstaten groft sagt. Samtidig holder Økonomiministeriet i samarbejde med Finansministeriet hånd i hanke med den økonomiske politik. Det er angiveligt kun statsministerens departementschef, som sekunderer sin minister i flere af de stående regeringsudvalg end Sophus Garfiel. Han har som sin minister plads i regeringens Økonomi-, Koordinations- og Sikkerhedsudvalg.

Sophus Garfiel sidder på sit rummelige kontor med skrivebord og mødebord. Her hænger tre store moderne malerier fra Arken Museum for Moderne Kunst, der lyses op af dagslyset fra kontorets store vinduer.

Da bølgerne gik højest, så blev jeg ofte til middagsselskaber spurgt om, hvad det var for nogle forfærdelige ting, vi embedsmænd gjorde. Jeg måtte sidde og forsvare embedsstandens arbejde, og måden vi løser tingene på. Det var nyt for mig.

Sophus Garfiel
Departementschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet

Bænket ved mødebordet kan Sophus Garfiel se tilbage på en periode på over et år, hvor en hel stribe af hans embedsmandskolleger har været involveret i uheldige sager. Kolleger har mistet deres job, er under undersøgelse af kommissioner, har fået advarsler eller andre ridser i karriere-lakken.

Beskudt til middagen
Sophus Garfiel har ikke været i ilden på samme måde som flere af sine kolleger. Men han er helt på det rene med, at sagerne har påvirket almindelige danskeres opfattelse af embedsværket negativt. Han har mærket den generelle mistillid både via medierne, men også privat.

”Da bølgerne gik højest, blev jeg ofte til middagsselskaber spurgt om, hvad det var for nogle forfærdelige ting, vi embedsmænd gjorde. Jeg måtte sidde og forsvare embedsstandens arbejde, og måden vi løser tingene på. Det var nyt for mig,” siger Sophus Garfiel.

Han hæfter sig ved, at sagerne er meget forskellige. Han ønsker ikke at kommentere de enkelte sager. Men han erkender, at der er sket alvorlige fejl, der på forskellig vis trækker tråde til embedsmænd og politikere.

Han er ikke i tvivl om, at departementschefer og embedsmænd ofte kunne have lyst til at tage til genmæle, når der er kritik af deres virke i konkrete sager.

”Men vi har jo i Danmark indrettet os på en måde, hvor det er ministeren, som står forrest. Derfor udtaler vi os ikke løbende,” siger Sophus Garfiel, der dog understreger, at embedsmændene stadig har deres ansvar på en række områder. Ansvar – der kan koste dem jobbet.

Det skal ikke lugte af loge
At han så alligevel stiller op til interview, har han et klart svar på.

”Det er ikke, fordi jeg personligt synes, at det kunne være sjovt. Men jeg mener, at offentligheden har en legitim interesse i at få et indblik i vores arbejde. Vi skal forhindre, at departementscheferne fremstår som en loge, hvis arbejde ikke tåler dagens lys,” siger Sophus Garfiel, der understreger, at han nu ikke åbner op for en bølge af interviews.

”Vi skal ikke forsøge at overstråle ministeren eller have vores egen platform i medierne.”

Med striben af kritiske sager, hvor embedsværket var involveret, dukkede en gammel diskussion op igen. Skal vi i Danmark i højere grad have et politisk udpeget embedsværk, som næsten alle andre lande har?

Sophus Garfiel er meget klar i denne diskussion om, hvad der skal være læren af den seneste stribe af sager. Sager, hvor embedsmænd har handlet forkert eller er mistænkt for det. Han kan ikke se, hvordan politiske, håndplukkede embedsmænd skulle være mindre tilbøjelige til at begå fejl – bevidst eller ubevidst.

”Jeg mangler at få overbevisende svar på, hvordan et politisk udpeget embedsmandssystem skulle have forhindret denne her stribe af meget forskellige fejl.”

Frygter du, at politisk udpegede embedsmænd er mere villige til at bryde regler for at redde deres minister, som har sikret dem jobbet?

”Jeg skal ikke dæmonisere andre landes systemer. Der er mange andre landes embedsværk, der også fungerer. Vi må jo erkende, at det danske system internationalt set er anderledes end de fleste andre landes. Men vi har den klare fordel af, at der er sikret en kontinuitet med den danske model,” siger Sophus Garfiel.

Systemet kan ikke bare lige skiftes ud
Han mener ikke, at man i sammenligningen med andre lande kan konkludere, at genbruget af embedsmænd ved minister- og regeringsskift går ud over nytænkningen.

”Det er min erfaring, at politikerne er tilfredse med den betjening, de får fra embedsværket. Også selv om det er de samme mennesker, der har arbejdet for deres politiske modstandere før et regeringsskifte,” siger Sophus Garfiel. Han peger på, at Danmark på en stribe områder er et administrativt foregangsland, som andre lande lader sig inspirere af.

Samtidig har han en klar advarsel i forhold til at skifte til et politisk udpeget embedsmandssystem.

”Hvis man vil ændre den danske model, der er udviklet over flere hundrede år, så skal man bare være klar over, at der vil være betydelige overgangsproblemer og omkostninger,” siger Sophus Garfiel.

I kølvandet på de mange sager har Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen beordret alle ministerier til at sætte en proces i gang, der skal minde de ministerielle embedsmænd om reglerne omkring saglig forvaltning, sandhedspligt og god ministerbetjening.

Nulfejls-fatamorgana
Mens nogle har set grundlæggende problemer efter striben af sager i det danske embedsværk, har man fra andre sider luftet frygt for, at sagsbehandlingen og udviklingen af nye initiativer vil blive bremset af en panikagtig nul-fejls-kultur for at forhindre fremtidige fejl.

”Jeg synes begrebet nul-fejls-kultur er lidt af et fatamorgana. Der vil altid ske fejl. Men det er vigtigt, at vores medarbejdere ved, hvornår vi arbejder på sager, hvor vi gør vores ypperste for helt at undgå fejl, og så hvornår vi skal være mere parate til at acceptere fejl,” siger Sophus Garfiel.

”Når vi leverer svar, som ministeren skal give til Folketinget, så skal vi have nul-fejls-mentaliteten. Det skal pine død være rigtigt. Men når vi udarbejder nye politiske tiltag, der skal løse nye eller meget komplicerede problemer, så dur det ikke med et nul-fejls-regime,” siger Sophus Garfiel. Han vurderer dog, at hans medarbejdere i forvejen har en god fornemmelse af, hvornår fejl kan accepteres og hvornår ikke.

Sophus Garfiel opfordrer til, at man husker at se på den danske centraladministration som helhed, og ikke kun på striben af kritiske sager. Han peger på, at Danmark er et af verdens mindst korrupte lande. Og sammenlignet med mange lande, har vi en effektiv offentlig administration, vurderer han.

”Grundlæggende mener jeg, at vi har et velfungerende system, hvor der bliver begået ret få fejl,” siger Sophus Garfiel, der ikke ser nogen foreløbig udløbsdato på den danske embedsmandsmodel.

Denne artikel er en del af Altinget : magasin. Læs hele magasinet her.