Embedsmænd bør sikre sig med skrevne ord

ANSVAR: Hvis embedsmænd vil beskytte sig i politisk betændte sager, kan de blive nødt til i højere grad at nedfælde ord på skrift. Det er en vigtig lære af sagen om statsløse, mener eksperter.

Embedsmænd skal sørge for at sikre sig med notater, dagbøger eller andet, hvis de vil beskytte sig i betændte politiske sager.
Embedsmænd skal sørge for at sikre sig med notater, dagbøger eller andet, hvis de vil beskytte sig i betændte politiske sager.Foto: Colourbox
Sine Riis Lund

Som embedsmand må læren være, at hvis man modtager en ordre, som man vurderer er ulovlig, men dog ikke klart ulovlig, skal man sikre sig, at man skriftligt har rådgivet sin foresatte om, at man mener, at ordren er ulovlig.

Søren Højgaard Mørup
Professor i offentlig ret, Aarhus Universitet

Her er statsløsesagen måske lidt atypisk, fordi der manglede dokumentation i en sag med to så trods alt erfarne og ledende embedsfolk. Det kan muligvis være, fordi de slet ikke havde regnet med, at der kunne komme en sag ud af det.

Michael Gøtze
Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet
Fakta
Statsløsekommissionens hovedpointer
  • Danmark har handlet i strid med internationale konventioner over for statsløse fra 1991 til 2010.
  • Fra 1991 til 2007 lyder kommissionens vurdering, at det var uagtsomme tjenesteforseelser, som lå til grund for afslagene om statsborgerskab til de statsløse.
  • Fra 2008 til 2010 lyder vurderingen derimod, at to embedsmænd i det daværende Integrationsministerium har begået forseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at de kan drages til ansvar.
  • Statsløsekommissionen mener, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) havde pligt til at orientere Folketinget om, at statsløse født i Danmark ikke blev optaget på lovforslaget om indfødsret, selv om de havde ret til det efter FN-konventioner.
  • Selv om Birthe Rønn Hornbech havde pligt til at orientere Folketinget, vurderer kommissionen dog samtidig, at hun ikke modtog tilstrækkelig rådgivning fra sine embedsmænd.

En dagbog, et notat eller en mail kan være det, der redder embedsmænd fra ansvar i fremtidige politiske skandalesager.

For embedsmænd bør statsløsesagen i hvert fald være en påmindelse om, at de skal være mere påpasselige. I denne sag slap tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) betydeligt mere nådigt ud af sin rolle sammenholdt med to af ministeriets ledende embedsfolk.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet mener, at det meget uformelle forløb mellem minister og topembedsmænd kan ende med at komme embedsmændene til skade.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00