Debat

Nilas: Rygterne om New Public Managements død er stærkt overdrevne

KLUMME: Generelt set har Danmark brugt New Public Management i en moderat og ganske fornuftig version, og styringstænkningen er da også langt fra lagt i graven, skriver formanden for NAF, Claes Nilas.

New Public Management-tankegangen er helt naturligt begyndt at blive suppleret med en ny ledelses- og organisationstænkning, skriver Claes Nilas.
New Public Management-tankegangen er helt naturligt begyndt at blive suppleret med en ny ledelses- og organisationstænkning, skriver Claes Nilas.Foto: Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claes Nilas
Formand for Nordisk Administrativt Forbund (NAF)

Mange kender historien om den amerikanske forfatter Mark Twain, der mens han opholdt sig i Europa i 1897 hørte om det rygte, der cirkulerede i amerikanske blade om, at han var afgået ved døden, hvorefter han straks sendte et telegram med følgende indhold: ”Rygterne om min død er stærkt overdrevne”.

Jeg kom til at tænke på det forleden dag, fordi man i forvaltningsdiskussioner og i debatten om styringstænkning i det offentlige meget tit hører synspunktet om, at New Public Management (NPM) er lagt i graven, har overlevet sig selv, har fået dødsstødet eller lign.

Men jeg tror nu, at også rygterne om NPM´s død er stærkt overdrevne.

Jeg oplever det på den måde, at vi især har taget styringstænkningen til os og anvender mål- og rammestyring kombineret med et stærkt fokus på de reelle effekter for brugerne.

Claes Nilas
Formand for Nordisk Administrativt Forbund

Hvad er NPM egentlig?
Der kan være grund til at erindre om, at NPM ikke er en fuldstændig fast defineret størrelse, men er en tænkning om reformering og modernisering af den offentlige sektor, som klart bygger på metoder og principper, der har været afprøvet i den private sektor.

Nogle af hovedtankerne er en mere effektiv offentlig sektor med anvendelse af mål- og rammestyring og en stærk budgetstyring - og hertil knyttet en strategisk ledelsestænkning og en kontraktstyring. Der følges op på resultaterne og foretages evaluering. Der er herudover en tænkning om markedsgørelse i form af konkurrenceudsættelse og mere forbrugsvalg ved at sætte kunden i centrum.

Herudover er det interessant, at der er elementer i NPM, som aldrig rigtigt har fundet klangbund i Danmark, fordi man politisk helt legitimt har ønsket andre løsningsmodeller i den offentlige velfærds- og serviceproduktion.

Claes Nilas
Formand for Nordisk Administrativt Forbund

Moderat version i Danmark
NPM-tænkningen var i høj grad inspireret af reformerne i den offentlige sektor i lande som Storbritannien, Australien og New Zealand, men jeg synes faktisk generelt set, at vi har brugt NPM ganske fornuftigt i Danmark – ikke taget det hele til os ukritisk, men brugt en moderat version.

Jeg oplever det på den måde, at vi især har taget styringstænkningen til os og anvender mål- og rammestyring kombineret med et stærkt fokus på de reelle effekter for brugerne.

Og budgetloven og det hertil knyttede styringssystem samt projekt effektiv administration, som blev lanceret i David Hellemanns tid i Finansministeriet, lagde en overordnet struktur ned over tænkningen.

Der følges endvidere bredt op med måling, benchmark og sammenligning, evidens og implementeringsresultater af den offentlige sektors aktiviteter.

Og lederne skal have fokus på at frembringe målbare og synlige resultater. Det er faktisk skrevet ind som en af de ni anbefalinger i ”Kodeks for god offentlig topledelse”. Således lyder anbefaling nr. 5 til den offentlige topleder: ”Du kræver, at organisationen har fokus på resultater og effekter”.

Find de rigtige mål
Der er ingen tegn på, at denne del af NPM og især mål- og resultatstyringen er på vej ud. Deraf overskriften til denne artikel. Det, der derimod er sket i Danmark, er, at vi har en reel diskussion om udførelsen af denne styring.

Det er derfor, vi skal fortsætte drøftelserne om, hvilke mål der skal være for den offentlige sektors virke, og at disse bliver få og fokuserede.  - At vi kun måler på det rigtige, og det, der er relevant at dokumentere. Det er også derfor, at vi har intensiveret diskussionen om kontraktstyringen. Der blev en tendens til alt for mange og detaljerede mål - i al fald i mange statslige direktørkontrakter i stedet for at have fokus på nogle få relevante mål for den samlede koncern og ministeren.

Herudover er det interessant, at der er elementer i NPM, som aldrig rigtig har fundet klangbund i Danmark, fordi man politisk helt legitimt har ønsket andre løsningsmodeller i den offentlige velfærds- og serviceproduktion. Det gælder elementer som udlicitering, privatisering og konkurrenceudsættelse, som i al fald har været anvendt meget mere konsekvent som løsningsmodel i nogle andre lande.

Nye buzzwords supplerer
Og endelig er der helt naturligt sket det i bedømmelsen af NPM, at vi ser, at den heri indeholdte tankegang ikke kan stå alene, men må suppleres med ny ledelses- og organisationstænkning.

Det er der jo ikke noget underligt i: NPM blev skabt i firserne og starten af halvfemserne, hvor fokus i høj grad var på den enkelte organisations (silos) performance, mens resultaterne i dag på de store velfærdsområder kun skabes, hvis vi arbejder sammen på tværs af organisationer og hierarkier – tænk bare på forebyggelsesindsatsen over for udsatte børn og unge og sundhedsområdet med forebyggelse, velfærdsteknologi og rehabilitering i hjemmet som eksempler.

Det er derfor, de nye buzzwords er netværksdannelse, brugerinddragelse, relationer og samskabelse, fordi mål- og resultatopfølgning skal give mening for medarbejderne, men også kunne forklares og forsvares over for interessenter og borgere.

Men kravet om at opstille mål, levere resultater og kunne dokumentere vores indsats er altså ikke forsvundet overnight.

Dokumentation

Blå bog: Claes Nilas
Født 1957 på Østerbro i København

Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet (1980)

Karriere
Kommitteret, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2016-)
Departementschef, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2011-2015)
Departementschef, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2005-2011)
Departementschef, Familie- og Forbrugerministeriet (2004-2005)
Administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) (2000-2004) med ansvar for regional planlægning og kollektiv trafik
Direktør, Udlændingestyrelsen (1995-2000)
Afdelingschef, Indenrigsministeriet (1993-1995) med ansvar for udlændinge- og integrationsområdet
Ansat i Justitsministeriet 1980-1993, først som fuldmægtig og ministersekretær, siden som kontorchef henholdsvis i Lovafdelingen og i Udlændingekontoret
I studentertiden ansat på Københavns Amts sygehus, Gentofte som hospitalsmedhjælper og som studentermedhjælp i Registertilsynet, Justitsministeriet og på Københavns Universitet

Andre faglige aktiviteter
Ekstern lektor ved Københavns Universitet i proces- og udlændingeret (jura)
Formand for Nordisk Administrativt Forbund i Danmark
Formand for Topledernetværk bestående af statslige, regionale og kommunale topledere i regi af Forum for Offentlig Topledelse


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claes Nilas

Direktør, Hjemrejsestyrelsen
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00