Risbjerg: Auken redder SF-mandat

RISBJERGS EP-SNIT: Margrete Auken (SF) trodser partiets dårlige nationale målinger og står til et mandat til Europa-Parlamentet, viser valgforsker Søren Risbjerg Thomsens snit af meningsmålinger. DF står til at blive størst ved valget.
Margrete Auken (SF) står til genvalg, mens DF bliver det største parti ved valget til Europa-Parlamentet, viser nyt snit af meningsmålinger fra Risbjerg.
Margrete Auken (SF) står til genvalg, mens DF bliver det største parti ved valget til Europa-Parlamentet, viser nyt snit af meningsmålinger fra Risbjerg.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Morten Øyen
Selvom SF ligger dårligt i de nationale målinger, tyder meget på, at Margrete Auken alligevel formår at holde fast i partiets mandat i Europa-Parlamentet. SF er nemlig stille og roligt gået frem i meningsmålingerne i løbet af valgkampen.

Det viser Altinget.dks kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger til Europa-Parlamentet siden marts, som er lavet af professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen.

SF står i Risbjergs nye snit til at få 7,7 procent af stemmerne, og det er over de 7,14, det kræver for at være sikker på et mandat til Europa-Parlamentet. Og et godt stykke over, hvad partiet står til ved meningsmålinger til Folketinget. Søren Risbjerg Thomsen gør opmærksom på, at gruppen af tvivlere til Europa-Parlamentsvalget stadig er stor, og det kan rykke på resultatet.

Forskellen til de nationale målinger kan dog vise noget af den "spidskandidat-effekt", som har stor betydning ved valget til Europa-Parlamentet, men samtidig er vanskelig at udregne, vurderer Søren Risbjerg Thomsen.

"Sædvanligvis har partiernes spidskandidater stor betydning ved valget til Europa-Parlamentet. Og det ser ud til at komme både Dansk Folkeparti og SF til gode, som begge står stærkere end i de nationale målinger," siger Søren Risbjerg Thomsen med henvisning til spidskandidaterne Morten Messerschmidt (DF) og Margrete Auken (SF).

Fakta
Om Risbjergs snit

Professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.dk. Nærværende artikel er dog et snit på meningsmålinger for Europa-Parlamentsvalget.

Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget.dk som kilde.

Gengives enkelte tal fra artiklen skal det være med kildeangivelsen professor Søren Risbjerg Thomsen for Altinget.dk.

DF er størst
Selvom SF holder sig over de nationale målinger, så går partiet markant tilbage i forhold til det seneste valg i 2009, hvor partiet fik hele 15,9 procent af stemmerne.

"Men det ser ud til, at SF kan være sikker på at beholde det ene af de to mandater, som partiet fik ved sidste valg til Europa-Parlamentet," siger Søren Risbjerg Thomsen.

Sædvanligvis har partiernes spidskandidater stor betydning ved valget til Europa-Parlamentet. Og det ser ud til at komme både Dansk Foleparti og SF til gode.

Søren Risbjerg Thomsen
Professor og valgekspert

Risbjergs snit viser, at Dansk Folkeparti står til at blive den store vindet ved valget. Partiet står til en mandatfremgang fra to til fire i forhold til Europa-Parlamentsvalget i 2009. Siden marts er Dansk Folkeparti gået frem med næsten fire procentpoint og står nu til 27,6 procent af stemmerne til Europa-Parlamentet.

Risbjergs snit viser desuden, at Socialdemokraterne i løbet af valgkampen er faldet i meningsmålingerne og nu ligger lige under 20 procent af stemmerne. Venstre er i samme periode også gået tilbage, fra at være det største parti med 24,1 procent i marts til det næststørste med 22,5 procent i maj-snittet.

Konservative og Radikale på vippen
Konserservative står lige som SF til tilbagegang i forhold til valget i 2009. Dengang fik Konservative 12,7 procent af stemmerne - som dog alligevel kun rakte til, at Bendt Bendtsen blev valgt for partiet. Siden er det gået noget tilbage i de nationale meningsmålinger for Konservative, og det smitter også af målingerne til Europa-Parlamentet.

I det nye snit ligger Konservative på 5,3 procent af stemmerne, hvilket dog er en lille fremgang siden marts. Der er enkelte målinger, hvor Konservative står til over seks procent og et genvalg af sit mandat til Bendt Bendtsen. I snittet ligger Konservative dog ikke til et mandat, men da partiet er i valgforbund med Venstre, skal der ikke meget forskydning til, før Konservative kan få et mandat igen.

Lidt værre ser det ud for De Radikale, selvom partiet står stærkere end ved valget i 2009. I marts lå partiet på 7,9 procent af stemmerne ifølge snittet, hvilket er nok til at trække et mandat selv. Siden er partiet så gået næsten to procentpoint tilbage. Det er dog et parti, som svinger noget i målingerne, og i flere af dem faktisk står til et mandat.

"De Radikale står svagere end i landspolitikken, og de kan ikke være sikker på at få et mandat," siger Søren Risbjerg Thomsen.

Folkebevægelsen mod EU har holdt samme niveau som i marts, og de kan ifølge snittet selv trække et mandat til Europa-Parlamentet.

 
Tabel 1. Partiernes procenter i meningsmålinger for valg til Europa-Parlamentet 2014
InstitutInds.datoSRKSFLANDFVSumN
Valget09  21,54,312,715,90,67,215,320,2100,1 
Gallup 5/2-10/2 21,76,75,06,73,3 8,3 21,7 26,7 100,01.116
A&B27/-4/3 22,6 8,4 6,16,4 2,4 8,3 23,3 22,5 100,01.231
Gallup 5/3-11/3 22,8 5,3 3,55,3 3,5 8,8 26,3 24,6 100,0 686 
Epinion 10/3-13/322,4 8,2 5,16,13,1 7,1 22,4 25,5 100,0 1.421
Wilke10/3-16/319,28,43,86,7 4,59,0 24,4 24,0 100,0 1.244
A&B 27/3-1/4 22,8 8,9 4,1 6,2 1,0 9,1 26,7 21,2 100,0 1.141
Epinion 11/4-21/422,8 6,9 5,5 5,7 3,3 7,3 24,0 24,5 100,0 1.726
Epinion22/4-29/422,4 6,6 5,2 6,1 2,9 7,5 25,1 24,3 100,1 1.161
A&B 24/4-29/424,8 5,7 3,7 6,9 3,2 7,1 24,2 24,4 100,0 1.031
Greens 25/4-1/5 17,8 5,0 5,7 7,4 3,6 10,2 30,3 20,0 100,0 588
Gallup 29/4-2/5 20,4 6,1 4,18,2 3,1 8,2 28,6 21,4 100,0 800 
Epinion 1/5-6/5 21,1 6,6 4,8 6,1 2,7 8,5 26,0 24,2 100,0 1.261
Gallup 6/5-9/5 17,2 6,1 6,1 9,1 3,0 9,1 27,3 22,2 100,0 775 
Voxmeter5/5-10/5 22,25,5 6,6 9,0 1,5 4,9 27,3 22,9 99,9501 
Vejet gns.Marts 21,77,9 4,8 6,2 3,3 8,2 23,8 24,1 100,0 4.582
Vejet gns.April 23,1 7,0 4,7 6,1 2,7 7,7 24,9 23,7 100,0 5.059
Vejet gns.Maj19,8 6,0 5,3 7,7 2,8 8,3 27,6 22,5 100,0 3.925
 
Tabel 2. Partiernes mandater i meningsmålinger for valg til Europa-Parlamentet 2014
InstitutInds.dato Soc Rad KonsSFLA FB mod EUDF VenstreSum
Valget 2009 4012012313
Gallup5/2-10/2 3101013413 
A&B27/-4/3 3111013413
Gallup5/3-11/3 40/101/0013413 
Epinion10/3-13/33101013413 
Wilke10/3-16/33101013413 
A&B27/3-1/4 3101014313 
Epinion 11/4-21/43/4101/0013413 
Epinion 22/4-29/43101013413 
A&B24/4-29/44001013413
Greens 25/4-1/5 3011014313 
Gallup 29/4-2/5 3101014313 
Epinion 1/5-6/53101013413 
Gallup 6/5-9/5 2111014313 
Voxmeter5/5-10/54011004313 
Vejet gns.Marts 3101013413 
Vejet gns.April 3101013413 
Vejet gns.Maj 3001014413
 
Dokumentation
Gennemsnit af meningsmålinger for valg til Europa-Parlamentet

Altinget.dk har indsamlet meningsmålinger for valg til Europa-Parlamentet siden slutningen af februar. En del målinger havde mange tvivlere og blev bragt i medierne inklusive tvivlere. Andelen af tvivlere varierer meget med indsamlingsmåden (flere tvivlere ved telefon- end ved web-interviews). Partiernes tilslutning er derfor omregnet til procent af stemmer alene på partierne. Gennemsnit for hver måned er vejet med antal respondenter med partivalg. Tabellerne skal tages med det forbehold, at der stadig er en stor andel tvivlere, også i de nyeste målinger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets maritime netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

0:000:00