Tænketank: Dansk Folkeparti ude af trit med egne vælgere

Af Bjarke Møller 
Direktør i Tænketanken Europa

Siden sommer er der sket en større holdningsændring, hvor stadig flere ønsker et opgør med det 21 år gamle retsforbehold. Det viser en række meningsmålinger.

Danskerne er slet ikke er så skeptiske over for EU på dette område, som nogle måske bilder sig ind. Faktisk synes de, at det vil være meget fornuftigt med mere EU på retsområdet.

Otte ud af ti vælgere vil med i Europol, så Danmark fortsat kan deltage i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Folk bryder sig ikke om, at dansk politi allerede i 2015 risikerer at blive sendt ud i kulden af de andre EU-lande, der rykker tættere sammen for at få bugt med de organiserede kriminelle bander.

Der er også et solidt flertal, der ønsker en fælles europæisk anklagemyndighed og bedre europæisk forbrugerbeskyttelse. Og der er næsten dobbelt så mange - 46 procent - der siger ja til fælles EU-regler for virksomhedskonkurser, end de 24 procent, der siger nej.

Kun på udlændingeområdet er der stadig lidt flere vælgere, der siger nej til at deltage i de fælles EU-regler. Hvis partierne i en Europapolitisk aftale om den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet kan give vælgerne en sikkerhed for, at de ikke bruger tilvalgsordningen til at svække den stramme danske udlændingepolitik, taler alt for, at et meget stort flertal af befolkningen vil sige ja tak.

Det kan undre, at såvel Enhedslisten som Dansk Folkeparti, der ofte slår til lyd for at bevare dansk suverænitet, ikke støtter en tilvalgsordning.

Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

DF ude af takt med egne vælgere
Dansk Folkeparti er dog ude af takt med partiets egne vælgere, når de stadig anbefaler en parallelaftale. 54 procent af partiets vælgere er klar til enten at afskaffe retsforbeholdet eller at erstatte det med en tilvalgsordning, viser en YouGov måling, der er foretaget for Tænketanken EUROPA i oktober.

Det er desuden langt fra sikkert, at Danmark kan få en parallelaftale, som Dansk Folkeparti ønsker. Den sidste ligger tilbage fra tiden før Lissabontraktaten i 2009. Og det tog seks år at få en parallelaftale om Dublin-konventionen for asylansøgninger, og nu er selv den aftale ved at blive løbet over ende af begivenhedernes gang. Når EU-landene udvider samarbejdet, så risikerer Danmark at stå alene tilbage uden indflydelse.

Uhyre besværligt med parallelaftale 
Det er uhyre besværligt at få en parallelaftale, da Danmark først skal overbevise 27 regeringer og Europa-Kommissionen om den.

Vi er blevet afvist to gange, blandt andet fik vi nej til at deltage i konkursforordningen, der hjælper virksomheder med at inddrive penge over for grænseoverskridende konkursryttere. Her vil det være nemmere at give Danmark større suverænitet, hvis Folketinget via en tilvalgsordning selv kan bestemme fra sag til sag, hvilke dele af EU’s retlige samarbejde vi vil deltage i. Det kan undre, at såvel Enhedslisten som Dansk Folkeparti, der ofte slår til lyd for at bevare dansk suverænitet, ikke støtter en tilvalgsordning.

Dansk Folkeparti plejer i mange sammenhænge at lægge sig tæt op af de britiske konservative, som man også sidder i gruppe med i Europa-Parlamentet, og Storbritannien har sammen med Irland i dag en tilvalgsordning på det retlige område. Den britiske premierminister David Camerons regering har således benyttet ordningen til en opt-in på 35 dele af det overnationale EU-samarbejde - herunder Europol og den fælles europæiske arrestordre.