Aktionærrettigheder sparket til hjørne i Europaudvalget

Da det nye direktiv til aktionærrettigheder blev drøftet i Europaudvalget, skortede det ikke på kritik. Forslaget blev betegnet som kommunisme af Venstre, og både V og K ønskede forhandlingstaktiske håndgranater, imens SF og Enhedslisten stillede sig anderledes positivt.

”Forestil dig en situation, hvor et datterselskab i Mærsk skal flytte nogle af dets aktiver, og hvor Mærsk bliver afskåret fra at stemme, men i stedet bliver det i sidste ende op til Frank Aaen, medlem af Enhedslisten og aktionær i Mærsk, at træffe beslutningerne. Det er virkelig vidtgående!” Sådan beskrev Henrik Sass Larsen følgerne af EU-Kommissionens forslag.  

Det var Michel Barnier, tidligere kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, som tidligere på året foreslog en revision af direktivet om aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, som nu er nået til drøftelser i rådet. Barnier, som også tidligere har taget et opgør med bonusordninger i bankverdenen, ville med forslaget forsøge at komme jagten på kortsigtede profitter til livs ved at ændre en række strukturer i børsnoterede selskaber, heriblandt ved at give flere rettigheder til mindretalsaktionærer.

Forslaget blev modtaget med skepsis af både Konservative og Venstre, ligesom erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) gik ind i diskussionen med et meget skeptisk udgangspunkt. Sass Larsen tror dog heller ikke på, at forslaget vil komme igennem rådet, idet han mente at vide, at forslaget kun bliver støttet af et enkelt EU-land.   

Enhedslisten og SF var positivt stemt over for forslaget, som af Venstres Jakob Ellemann-Jensen blev karakteriseret som kommunisme. Holger K. Nielsen (SF) stillede sig uforstående over dette og mente, at der snarere var tale om socialdemokratisme, som han ikke kunne forstå, hvordan Henrik Sass Larsen kunne være imod.

Se et uddrag fra diskussionen her: