Det sker i EU: Fisk, mink, glyphosat og TV 2

Mandag 6. November
Mængden af primært mænd med sjov beklædning på EU-Kommissionens gange vokser betydeligt, når førstenæstformand Frans Timmermans er vært for det årlige møde med religiøse overhoveder fra forskellige verdensreligioner. Senere samme dag vil samme Timmermans bevæge sig over i Europa-Parlamentet, hvor han skal diskutere Polens demokratiske tilstand med Parlamentets Borgerrettighedsudvalg.
I Ministerrådet mødes eurolandene til deres månedlige komsammen, som de, efter en snak i lukket kreds, denne gang åbner op for finansministre fra lande uden for den fælles mønt, herunder Danmark. Det skyldes, at de skal forberede et topmøde til december om det økonomiske samarbejdes fremtid, herunder færdiggørelsen af EU’s bankunion.
EU’s landbrugsministre kommer også til Bruxelles. De skal blandt andet diskutere bæredygtig brug af pesticider og forskelle i fødevarekvalitet mellem Øst- og Vesteuropa. Der forventes også et rask lille skænderi om, hvordan landbrugsområdet skal stilles i den frihandelsaftale med de sydamerikanske lande i Mercosur, som EU’s forhandlere tager til Brasilia i denne uge for at forsøge at komme lidt nærmere på at få i kassen.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati



















