DF blåstempler ønske om observatørpost i EU-forsvarssamarbejde

Dansk Folkeparti vil godt acceptere, at Danmark bliver observatør i EU's forsvarsagentur, European Defence Agency (EDA), sådan som regeringen ønsker det og i sidste uge spurgte de øvrige EU-lande om lov til. Så længe det sker uden at komme på kant med det mere end 25 år gamle forbehold mod dansk deltagelse i EU's forsvarssamarbejde.
Det blokerer i dag for, at Danmark kan blive fuldgyldigt medlem af agenturet. Ulemperne ved at stå helt udenfor er dog så store, at regeringen nu forsøger at presse Danmark ind som observatør. En rolle, som ingen andre lande har i dag. Alle de øvrige 27 EU-lande er således fuldgyldige medlemmer.
Antaster ikke forbehold
På et møde i sidste uge for EU-medlemslandenes forsvars- og udenrigsministre i Bruxelles, hvor både Claus Hjort Frederiksen (V) og Anders Samuelsen (LA) deltog, fremsatte de to ministre ønsket om observatørposten.
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere























