Debat

DI til EL: Verdens fattigste vinder mest ved frihandel

REPLIK: Søren Søndergaard (EL) sammenblander globalisering og frihandel i sin kritik af DI og OECD, mener Peter Thagesen fra DI. Frihandel er reguleret handel, og frihandel kan være til stor gavn for de fattigste i verden.

Søren Søndergaard (EL) går galt i sin kritik af frihandelsaftaler, mener underdirektør i DI, Peter Thagesen.
Søren Søndergaard (EL) går galt i sin kritik af frihandelsaftaler, mener underdirektør i DI, Peter Thagesen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Thagesen
Underdirektør i DI

Det er meget oppe i tiden at give frihandelsaftaler skylden for mange dårligdomme. Søren Søndergaard har eksempelvis 7. juni et indlæg i Altinget, hvori han blandt andet tager OECD til indtægt for, at de i en rapport skulle have konkluderet, at frihandelsaftaler bidrager til at skabe ulighed og arbejdsløshed. Det er lodret forkert.

Det, som OECD skriver i sin rapport, er, at de seneste årtiers tiltagende globalisering har resulteret i en betydelig velstandsstigning, som imidlertid ikke er blevet ligeligt fordelt. Den økonomiske ulighed er derfor steget i en række OECD-lande de seneste to årtier. Mange er blevet rigere, og nogen er så blevet væsentligt rigere end andre. Derfor er uligheden steget. Men OECD skriver altså ikke noget om, at denne øgede ulighed skulle være et resultat af frihandelsaftaler.

EL sammenblander globalisering og frihandel
Søren Søndergaard begår den fejl, som andre før ham har begået, nemlig at blande begreberne globalisering og frihandelsaftaler sammen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Globalisering dækker over den stadigt stigende globale udveksling af varer, tjenester, kapital, mennesker, teknologi, data, viden med videre – en udvikling, som begyndte for mange årtier (nogen vil mene århundreder) siden. Globaliseringen er så at sige en ureguleret naturkraft, som er summen af den løbende politiske, økonomiske, teknologiske og kulturelle udvikling i verden.

Frihandelsaftaler derimod dækker over, hvordan man regulerer handlen med først og fremmest varer og tjenester, men også hvilke vilkår, der gælder for investeringsstrømme, udveksling og beskyttelse af viden og teknologi, udstationering af medarbejdere, udveksling af data med videre. Derfor er frihandel heller ikke det samme som fri handel, som netop er udtryk for en tilstand, hvor handel ikke er reguleret.

Det er netop den fattigste del af verdens befolkning, der har mest at vinde ved øget frihandel. Det skyldes, at fødevarer, der fylder relativt meget i mindre budgetter, i dag bliver udsat for tre gange så høj told som for eksempel industrivarer til erhvervet.  

Peter Thagesen
Underdirektør i DI

Globalisering har øget velstanden
De seneste årtiers globalisering har øget den globale velstand kraftigt. Det globale BNP er tredoblet siden 1990, mens det danske er blevet lidt over dobbelt så stort. Det betyder også, at den økonomiske ulighed landene imellem er blevet mindre. Kina og Indien er eksempelvis ikke længere så fattige i forhold til Danmark, som de var for 25 år siden.

Men det, som OECD peger på, er, at uligheden internt i nogle OECD-lande er øget i de seneste to årtier. Det gælder for eksempel USA og Storbritannien. Ikke Danmark. OECD forklarer det med, at nogle lande ikke har været gode nok til at sikre en omfordeling af de goder, som den øgede globalisering har medført.

Her kan man notere sig, at et land som Danmark har klaret sig relativt godt i den globaliserede verden, mens et land som Italien har klaret sig mindre godt. Det til trods for, at både Danmark og Italien – gennem vores fælles medlemskab af EU – er underlagt fuldstændigt de samme frihandelsaftaler, både de multilaterale (WTO) og de bilaterale (EU-Sydkorea, EU-Canada med videre).

Derimod er vores tilgange til fordelingen af goderne ved globaliseringen og vores indretning af arbejdsmarkederne meget forskellige. Det betyder, at vores evne til at få det optimale ud af globaliseringen for hele samfundet også er meget forskellige. En rapport fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung fra 2016 viser, at mens hver dansker i gennemsnit er blevet omkring 9.000 kroner rigere per år som følge af globaliseringen i perioden 1990-2014, så er det tilsvarende tal for italienerne 5.800 kroner.

De fattigste vinder på frihandel
I sit indlæg langer Søren Søndergaard ud efter DI, fordi vi i en pressemeddelelse gjorde opmærksom på, at EU’s kommende handelsaftale med Canada vil give billigere fødevarer. ”Billigere hummere til de rige,” skrev Søndergaard om DI’s udlægning. Men bag pointen gemmer sig det faktum, at der med CETA er udsigt til billigere varer. Det gælder for eksempel hummere (der i øvrigt oprindeligt blev betragtet som fattigmandskost), men også fisk, rejer, kød eller pasta, da megen af den hvede, der bruges til fremstilling af europæisk pasta, kommer fra Canada.

Her er det i øvrigt værd at bide mærke i, at OECD-rapporten fastslår, at det netop er den fattigste del af verdens befolkning, der har mest at vinde ved øget frihandel. Det skyldes, at fødevarer, der fylder relativt meget i mindre budgetter, i dag bliver udsat for tre gange så høj told som for eksempel industrivarer til erhvervet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Thagesen

Underdirektør, Dansk Industri
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00